Rygte: Sådan er Sony Xperia Tablet Z
Sony fremvist på CES messen deres nye topmodel Xperia Z som alle andre nye Sony smartphones blandt andet kan tåle at ryge en tur under vand.
Også på tablets er Sony gået all-in på vandafvisende produkter med blandt andet deres Sony Xperia S (som også ses på billedet).
Firmaets næste tablet, som tager næsten samme navn som den nye smartphone Sony Xperia Tablet Z, skulle ifølge rygterne snart komme på gaden.
En kilde på Twitter har nu lækket de første detaljer om den nye Xperia Tablet Z som skulle få en 10.1 tommer, 1920 x 1200 pixels skærm.
Processoren bliver en quad-core 1,5 GHz Qualcomm model APQ8064, og der bliver 2 GB RAM til arbejde på. Derudover skulle der være 32 GB intern hukommelse, men rygterne siger ikke noget om mulighederne for udvidelse med microSD eller SD kort.
Den kommer til at køre med Anroid 4.1.2 Jelly Bean og får et 2,2 megapixel kamera på fronten og tilsvarene 8 megapixel på bagsiden.
Sidst men ikke mindst snakker rygterne om 4G LTE forbindelser, 6000 mAh batteri og sorte og hvide modeller.
Ifølge rygterne skulle Xperia Tablet Z allerede dukke op i Japan senere på måneden, og så håber vi selvfølgelig at få den at se kort efter herhjemme.
Kilde: Fonearena