Rygte: Samsung arbejder på Galaxy S2 med Windows Phone 7
Med den succes, som Galaxy S2 oplever lige nu, 3 millioner solgte eksemplarer på 55 dage, så ville det næsten være dummere end politiet tillader, hvis man ikke forsøger at overføre successen til en anden platform, for eksempel Windows Phone 7.
Og netop det skulle Samsung være i gang med at arbejde på lige nu, i følge nyeste rygter på mobiltorvet.
Det er sitet wmpoweruser.com, der bringer rygterne til torvs, efter at af spottet et Bluetooth SIG-certifikat til produktet Samsung i937, som skulle være en Windows Phone 7-mobil.
At der skulle være tale om en Windows Phone 7-version af Galaxy S2 med Android baseres flere steder på, at modelnavnet lægger sig meget tæt op af den amerikanske udgave af Gaalxy S2, der har modelnavnet SGH-927.
Det kræver dog, at Samsung skifter processoren ud med en Qualcomm Snapdragon-processor. Skulle Samsung lave en Windows Phone 7-version af Galaxy S2, så får den naturligvis den nyeste Mango-software, som kommer senere på året.