Rygte: Windows Phone 7.8 kommer på onsdag
Windows Phone 7.8 er en sjov størrelse. Hos både Microsoft og Nokia i Danmark kunne man ikke sige noget specifikt om opdateringen, da man lancerede Windows Phone 8 herhjemme, og det er til trods for at udviklingen af de to systemer har været sket sideløbende.
Det står dog klart, at Windows Phone 7.8 snart kommer som en opdatering til de lidt ældre Windows-mobiler, og vi ved bl.a. at version 7.8 allerede er set på Nokia Lumia 510. Der har også været en række internt salgsmateriale omkring systemet, der angiveligt var lækket fra Nokia.
Nu forlyder det sig fra hjemmesiden WMPowerUser, at vi måske allerede kommer til at se Windows Phone 7.8 i denne uge. Ifølge deres oplysninger skulle opdateringen nemlig være klar onsdag den 28. november.
Windows Phone 7.8 byder bl.a. på en opdateret Start-skærm og mulighed for at ændre på låseskærmen. Microsoft har endnu ikke løftet sløret for særlig mange af funktionerne, så det bliver spændende at se, når det bliver officielt.