Rygter om mini-computer fra Microsoft
Microsoft har lavet et website til lanceringen af Origami, og det ser ud til at den skulle komme inden 3 uger. Med største sandsynlighed bliver den nok lanceret på CeBit-Messen i Hannover næste uge. Der florerer dog en række forskellige oplysninger om produktet, så præcist hvad vi kan forvente, må vi pænt vente at se til den tid. Det står dog klart, at der er tale om en lille computer med trykfølsom skærm. Desuden rygtes det, at den skulle have 3G-opkobling. Om det bare gælder dataopkobling eller også samtale er uklart.
Et andet website har tidligere vist en filmsekvens af computeren, men det er fjernet igen. Microsoft siger selv, at optagelsen er et år gammelt og det bare var en tidlig prototype. Det kunne dog godt se ud til, at Microsoft kommer med en større konkurrent til Nokia 770.