Rygtetrommerne buldrer:Kæmpe iPad kommer til marts

Rygterne siger, at en 12,9 tommer stor iPad er på vej fra Apple - og at den skulle komme allerede til marts.

Rygtetrommerne buldrer:Kæmpe iPad kommer til marts

Vi har tidligere hørt rygter om en stor iPad, og flere har også tænkt tanken, at en iPad Pro er på vej, nu hvor vi har set en iPad Air, der har lånt sit navn fra en af Apples Mac-serier.

Nu rygtes det så at Foxconn, der producerer produkter for Apple, er begyndt at lave testenheder af en 12,9 tommer stor iPad. Stemmer det, så er en masseproduktion faktisk tæt på at være en realitet.

Rygterne siger videre, at Foxconn allerede vil kunne have den store iPad klar til marts næste år. Om den så har andet end blot en stor skærm, eller om den kommer med en ny måde at bruge iOS-brugerfladen på, oplyses ikke.