S88 i børstet aluminium
Fra kameraet i mobilen, skal det være muligt at printe billederne direkte ud, via PictBridge, som mange printere i forvejen understøtter. Det betyder at billedet enten kan sendes via infrarød, Bluetooth eller overføres via et USB-kabel.
Videoindspilningen har ingen begrænsninger, det er kun hukommelsen, der afgør, hvor lange videoklippene skal være. Telefonen er født med 16 MB hukommelse, og der er plads til micro SD-kort, hvis man vil udvide hukommelsen yderligere.
Det bliver desuden muligt at redigere billederne direkte i mobilen, ligesom mobilen også har flash hjælpelys indbygget.
Skærmen er af OLED-typen, som skal give et skarpere billede både indendørs og udendørs. Den idbyggede musikafspiller kan afspille filer i både MP3, AAC+ og AMR-formaterne. Der er i øvrigt indbygget højttaler med 3D-lyd.