Så er den nye Handspring Edge klar
Den nye lommecomputer fra Handspring er let og elegant. Den vejer 136 gram og er blot 1,1 cm. tynd! Edge er meget tyndere end de andre Visor-modeller, først og fremmest fordi det særlige Springboard er fjernet. I stedet har modellen fået et aftageligt Springboard.
Edge leveres i tre forskellige farver, en sølv-metallic, blåmetallic og rødmetallic.
Med den nye model, har Handspring kigget på blandt andet Compaq Ipaq, der netop er særdeles populær på grund af det slanke design. Men der er ikke blevet plads til en farveskærm i det smarte look. I stedet har modellen en skarp sort/hvid skærm, der let kan læses – også udendørs.
Prisen på Visor Edge forventes at blive omkring 4000 kroner og modellen rammer de danske butikker i slutningen af marts eller i begyndelsen af april.
Vi vender tilbage med flere nyheder om den nye lommecomputer snarest.