Så er der drengerøv på mobilen

Folk ser i gennemsnit kun omkring 10 minutters tv på mobilen. Det er ikke nok til at se et helt serieafsnit, så derfor kommer MTV nu med en kortere løsning, der byder på hurtig og nådesløs underholdning.

Så er der drengerøv på mobilen

Musikkanalen MTV vil nu levere det korte underholdende tv i form af kanalerne MTV Shorts, Music og Nickelodeon. Hver sin kanal har sit eget indhold, der kan ses på den korte togtur, eller når man lige venter de 5 minutter på bussen.

MTV Shorts har programmer som Pimp My Ride, Jackass og Viva La Bam, mens MTV Music har de nyeste musikvideoer, som vi kender fra kanalen. Til sidst er der børneudgaven MTV Nickelodeon, der sender korte tegnefilm for børn. MTV har desuden sørget for at tilpasse grafikken, så det tidligere problem, med ikke at kunne læse teksten på skærmen, er løst.

Alle tre kanaler kan bestilles gennem teleselskabet 3.