Så er Google Drive lanceret
Efter mange rygter og spekulationer er Google Drive endelig blevet lanceret.
Google Drive tilbyder – ganske som forventet – 5 GB gratis lagerplads til billeder, dokumenter, videoklip og hvad man ellers kan finde på. Desuden har søgegiganten valgt at integrere sine populære tjeneste Docs i Google Drive.
En af funktionerne fra Docs er muligheden for at redigere et dokument i realtid sammen med andre. Desuden har man inkluderet muligheden for at dele sit indhold fra sit Google-drev til andre brugere og man kan også lave kommentarer til sine dokumenter.
LÆS OGSÅ: Smarte alternativer til Dropbox
Google Drive er som sagt gratis i den mindste konfiguration, og man kan opgradere til 25 GB for 2,49 dollar om måneden eller 100 GB for 4,99 dollar om måneden. Opgraderingerne inkluderer også 25 GB lagerplads i Gmail. Hvis man har brug for de helt store konfigurationer, kan tjenesten udvides til hele 16 TB lagerplads, men det koster ganske vist også derefter.
Google oplyser at man vil kunne søge i alt indhold i Drive, og at tjenesten bl.a. kan søge i tekst fra indscannede dokumenter. Man kan hente en Google Drive-klient til sin computer og Android-mobil. En udgave til iOS kommer i løbet af kort tid.
Videoen herunder viser mere om tjenesten.