Så er VLC klar til iPad
VideoLAN – også kaldet VLC Media Player – er en af de mest kompatible og alt-ædende videoafspillere i verden. Programmet er meget populært på computere, bl.a. fordi det kan afspille mange populære formater, der bliver brugt til piratfilm.
Nu er VLC blevet tilgængeligt i App Store, hvor man i øjeblikket kan hente det til iPad. Programmet er endnu ikke tilgængeligt på iPhone og iPod touch, men det er ganske forventeligt at det kommer inden længe. Desuden fungerer programmet i øjeblikket kun på iOS 3.2 og ikke de nyere versioner af systemet.
Apple har tidligere været meget strikse omkring indholdet i App Store, og har generelt ikke tilladt programmer der kan erstatte systemets standardapplikationer, men det lader til at æblefirmaet har ændret holdning.
Vores kolleger på Gear har afprøvet programmet – du kan læse om deres oplevelser lige her. Prøv det selv og se om du er enig.