Så gigantiske er Google på mobile søgninger

Google sidder på 87 procent af alle mobile søgninger, afslører nyeste tal. Nummer to på listen har kun 8 procent.

Så gigantiske er Google på mobile søgninger

Der er en grund til at mange siger “jeg googler det lige”, når man skal søge efter noget på nettet, i stedet for at sige, “jeg søger lige efter det på nettet. Ligesom iPod i mange år var synonym med MP3-afspiller, så er Google det, de fleste tænker på, når man taler om at søge efter noget på nettet.

Og når man ser de seneste fordelingstal for mobile søgninger, så forstår man det egentlig godt.

Google sidder nemlig på hele 87 procent af alle mobile søgninger på verdensplan, fremgår det af nye tal fra Citrix ByteMobile Mobile Analytics Rapport, som Mobil.nu har fået indsigt i.

Yahoo sidder på 8 procent, mens Microsoft og Bing må nøjes med en for dem formentlig skuffende tredjeplads med kun to procent.

De sidste tre procent fordeles på ‘Øvrige’.

 

mobil-søgning

Sammenligner man antallet af mobile søgninger i andet kvartal 2013 med tal fra 1. kvartal 2012, så er der sket en stigning på 25 procent.

Tallene bygger på anonymiseret mobildatatrafik fra diverse 3G- og 4G-netværk fra Citrix ByteMobiles netværkskunder verden over.

Læs test: Nokia Lumia 720 er flot og lækker med kun få svagheder