Så kom P900

Sony Ericsson har netop lanceret P900 i Beijing og Las Vegas. Modellen er på markedet i starten af november. Pris: Ca. 6000 kroner uden abonnement.

Så kom P900

Så kom P900. Modellen rigtig mange har ventet på. Vi var mange, der havde ventet at P900 var lanceret for en månedstid siden. Men Sony Ericsson ventede. Men så kan de også levere. Ikke i morgen, men i løbet af et par uger.

I følge Mobils oplysninger rammer modellen de danske butikker allerede i starten af november.

P900 er efterfølgeren til P800. Nu med 65.000 farvers TFT-display og baseret på Symbian version 7.0, men med det nye UIQ-styresystem, der giver mulighed for bl.a. at skifte baggrunde og meget mere.

Modellen er samtidig blevet en smule lettere end forgængeren P800.

Kameraet er stadig VGA (300.000 pixels), mens det virker som om kameradelen er blevet optimeret ganske gevaldigt. Samtidig er QuickShare, der kendes fra T610 også blevet puttet i P900l. Dermed kan du tage et billede ved at trykke på to taster, og du kan trykke en gang mere og sende billedet.

P900 har også gennemgået en større designmæssig ansigtsløftning. Designet er blevet mere færdigt og stylus”e, den man trykker på den trykfølsomme skærm med, har også fået en overhaling og ligner nu en pen i stedet for en tandstikker.

Tastaturet er blevet rigtigt og ikke nogle pinde der trykker på skærmen som på P800. Samtidig er det i følge Sony Ericssons website stadig muligt at pille tastaturet af. Man skal dog huske at tastaturet beskytter skærmen.

Bluetooth var en af de eneste ankepunkter ved P800. det virkede simpelthen ikke godt nok. Det er der gjort noget ved, så nu er lyden til de mange Bluetooth-headset på markedet blevet rigtig god.

Som sagt rammer modellen butikkerne i starten af november og den kommer til at koste det samme som P800 kostede, da den blev lanceret. Ca. 6000 kroner uden tilskud.

Du kan i øvrigt læse meget mere om P900 i det nummer af Mobil, der rammer kioskerne eller din postkasse på torsdag.