Så kommer Motorola’s supermobil
Nu er det officielt. Den længe ventede Atrix mobil kommer til Danmark i løbet af oktober.
Der er blevet skrevet meget om Motorola’s kraftfulde smartphone i løbet af det seneste halve år, men telefonen selv har ladet vente på sig i Danmark.
Men nu er der kommet pressemeddelelse fra Motorola selv, der sætter oktober som den måned, hvor vi kan forvente at se Atrix i butikkerne.
Ud over Atrix kan man købe to forskellige docks, der giver mulighed for at bruge Atrix som en mini computer. De hedder Companion Lapdock og HD Multimedia Dock.