Så meget dyrere er iPad Mini end Nexus 7

iPad Mini skulle være Apples modangreb på den ultra billige Android-tablet Google Nexus 7. Men iPad Mini er langt dyrere.

Så meget dyrere er iPad Mini end Nexus 7

Google Nexus 7 med Android er formentlig den bedst sælgende Android-tablet til dato. Med et prisleje på 199 og 249 dollar for henholdsvis versionen med 8 og 16 GB i USA har den i hvert fald alle forudsætninger for at være det, da den samtidig er rigtig habil af en Android-tablet at være.

Inden Nexus 7 hørte vi ikke meget fra Apple, når snakken gik på små tablets med skærme omkring 7 tommer, men nu er iPad Mini altså lanceret, og de fleste forventede, at den ville få et prisleje tæt på prisen for Nexus 7. Men det bliver ikke tilfældet.

Den mindste version af iPad Mini får nemlig en pris på 329 dollar for 16 GB-versionen. Vil man have mere hukommelse, så skal man slippe 429 dollar for 32 GB-versionen og 519 dollar for 64 GB-versionen.

Her er specifikationerne for iPad mini.

Ønsker man en version med 4G/LTE, skal man smide ekstra 130 dollar, uanset model.

Nu har Nexus 7 ikke selv 4G/LTE, og kommer kun i en version med 8 eller 16 GB (en med 32 GB skulle være på trapperne). Men sammenligner man prisen med den mindste iPad Mini uden 4G/LTE, så er iPad Mini altså henholdsvis 40 og 25 procent dyrere end Nexus 7.

Se masser af billeder af iPad Mini her.

Seneste nyt

Historien lå ikke død så alt for længe. Redaktionen har holdt fast i temaet. 22/10/2012 blev sagen bragt videre med sagen om “Tre Nexus-enheder på vej fra Google” – Klik her. Seneste nyt om tematikken kan du finde her.