Så skete det: Nu rykker Apple ind i bilerne med Apple CarPlay

Apple er nu endelig klar til at præsentere deres vision for iOS i bilen med Apple CarPlay.

Så skete det: Nu rykker Apple ind i bilerne med Apple CarPlay

For blot et par timer siden skrev vi, at Apple ville lancere deres vision for, hvordan iOS kan fungere i biler, i denne uge på Geneva International Motor Show, der løber af stablen på torsdag.

Nu har Apple så bekræftet, at rygterne holdt stik.

Det kommer dog ikke til at blive under navnet ’iOS in the Car’, som Apple selv kaldte det, da de kort omtalte det nye tiltag på Apples udviklerkonference Worldwide Developer Conference sidste år. Navnet bliver i stedet for Apple CarPlay.

Med CarPlay kan iPhone-brugere lave opkald, navigere, lytte til musik og få adgang til beskeder med enten tryk på bilpanelets iOS-brugerflade eller med stemmestyring.

Prissammenligning: Bedste pris iPhone 5s

Når iPhone er forbundet med CarPlay i bilen, så kan man via Siri få adgang til ens kontakter, man kan lave opkald, besvare missede opkald eller lytte til beskeder. Også musik, podcast og lydbøger på ens iPhone skulle man let kunne få adgang til via CarPlay.

Kommer der beskeder i løbet af køreturen, så kan Siri læse beskeden op.

CarPlay kommer i første omgang til Ferrari, Mercedes-Benz og Volvo og senere hen kommer BMW, Ford, General Motors, Honda, Hyundai Motor Company, Jaguar Land Rover, Kia, Mitsubishi, Nissan, Peugeot, Citroën, Subaru, Suzuki og Toyota også med.

Det er dog ikke alle biler fra producenterne, er får CarPlay, kun udvalgte modeller. Apple oplyser ikke, hvilke modeller det drejer sig om.

Apple CarPlay bliver rullet ud til iOS 7, men virker kun sammen iPhone 5s, iPhone 5c og iPhone 5.

Apple oplyser ikke, hvornår CarPlay kommer, kun at det sker i løbet af i år.

 

Opfølgning på historien

Temaet fortsætter med at være relevant. Steen Jørgensen valgte at gå videre med sagen. 22/2/2014 gik vi videre og publicerede artiklen; Test: iTunes Match – hovedpine i skyenKlik her for artiklen.. Tjek også seneste nyt om emnet her.