Så smarte bliver fremtidens mobilkameraer

Fremtidens mobilkameraer bliver smartere med dybt integreret software. Vi tager et kig i kameraernes krystalkugle.

Så smarte bliver fremtidens mobilkameraer

Allerede næste år vil vi kunne tage billeder, spole frem og tilbage i tiden for at vælge og gemme det øjeblik, hvor ingen på billedet blinkede. Vi kan tilmed forvente superhurtig redigering og anden håndtering af billederne – direkte i mobilen, der er opkoblet direkte til skyen.

På hardwaresiden venter tyndere linser, hurtigere autofokus samt understøttelse af teknikker som HDR og 3D i forskellige former.

”Megapixelracet i mobilkameraerne er helt sikkert slut. Nu handler det i stedet om at få bedre optik og virkelig at erstatte de digitale SLR-kameraer. De nye telefoner, der kommer nu, har god opløsning og kan filme HD-video, men det gælder om at sørge for, at mængden af lys er god. Derefter handler det mest om at kunne redigere og dele billederne på en smart måde”, siger Hampus Jakobsson, grundlægger af The Astonishing Tribe (TAT), der nu ejes af BlackBerry-producenten RIM, til Mobil.

Fadi Abbas, grundlægger og markedschef hos mobilbilledselskabet Scalado i Lund, mener, at kameraerne i nutidens mobiltelefoner begynder at blive ret gode til at tage billeder og filme. For mobilproducenterne handler det fremover om at gøre den eksisterende kamerateknik endnu billigere og mere stabil.

Abbas rejser de fleste af årets dage for at mødes med hardwareproducenter, der vil købe Scalados teknik til billedhåndtering. Firmaets storsælger er teknik til at tage, vise og redigere billeder i mobiltelefoner. Scalado er nok ukendt for mange, men bare i år vil firmaets teknik blive installeret i softwaren på 500 millioner chips.

Totalt findes teknikken allerede nu i omkring en milliard enheder.

Den største kunde er chipproducenten Mediatek. Scalados teknik findes også i Qualcomms Snapdragon-teknik, en platform til chips specielt rettet mod smartphones, tablets og lignende produkter.

 zoom

Tidligere blev Scalados software kun brugt til at gøre håndtering og visning af billeder i mobilen hurtigere. Nu handler det også om billedredigering i andre produkter såsom digitalkameraer og digitale tv-bokse. Desuden udvides selskabets virksomhed til også at omfatte video.

 

Flere nyheder i sagen

Interessen for temaet fortsatte. Redaktionen kørte videre med bolden. 10/11/2011 fulgte vi op med en historie med fokus på Adobe dropper Flash på mobilenKlik her og læs artiklen.. Se også seneste nyt om temaet her..