Sådan er 3’s superbillige Facebook-mobil INQ1

INQ1 kaldes Facebook-mobilen, men den kan meget mere end at holde brugeren opdateret på Facebook. Og så koster den under 1.000 kroner. Vi har prøvet mobilen, som kun sælges gennem 3.

Sådan er 3’s superbillige Facebook-mobil INQ1

Vi er vant til, at mobiler, der er spækket med funktioner, koster et par tusind mere end basic-telefoner. INQ1 bryder den regel. Den er mildest talt spækket med funktioner, men med en pris, vi ellers kun ser på enklere budgetmobiler.

Kan Inq1 så virkelig måle sig med dyrere smartphones? Ja, helt sikkert. På mange måder virker den bedre end telefoner, der koster mere end dobbelt så meget.

INQ1 retter sig mod mennesker, der kan lide at MSN-chatte, surfe og ikke mindst bruger Facebook og Youtube flittigt. Disse og lignende tjenester er helt enkelt bygget ind i telefonen. Det fiffige er også, at funktionerne ikke kun findes som separate programmer eller websider.

Vi har jo længe kunnet nå Facebook og andre websider i mobilen via mobilens webbrowser, og man har længe kunnet chatte via forskellige specialprogrammer, som man kan installere i mobilen.

Med INQ1 udfylder man sine indlogningsoplysninger til for eksempel Facebook og MSN én gang. Så er man online på disse tjenester, så snart man har mobilen tændt (forudsat, at man ikke vælger at logge ud, hvis man vil være offline af og til).

På telefonens højre side sidder også kameraknappen, der tager billeder med et 3,2 megapixelkamera. Billederne bliver helt okay, men ikke mere end det.

Musikafspilleren i telefonen giver rigtig god lyd, men er meget basal i funktionerne. Det, der er sjov, er, at musikafspilleren har indbygget understøttelse af Last.fm, der er en social musiktjeneste. Så kan ens venner følge med i, hvad man kan lide at lytte til lige nu.

Der er desværre ingen FM-radio.

INQ1 vil kun blive solgt af operatøren 3, og om telefonen kan låses op for at bruges med andre operatører, er uklart.

I Storbritannien, hvor den er i salg, har den en pris svarende til 750 kroner uden binding til abonnement. Det britiske 3 sælger også telefonen med særlige INQ-abonnementer, hvor man betaler 15 pund (150 kroner) og så får ubegrænset brug af internet i mobilen (ikke med computeren) og ubegrænset antal SMSer, samt 75 minutters taletid om måneden.

Desværre har 3 ikke planer om at få denne første telefon fra INQ til Danmark, da det er svært at lancere ny mærker herhjemme, oplyser 3. De afslører dog, at kommende telefoner fra INQ kan blive interessante for dem.

Her på Mobil synes vi naturligvis, at det er brandærgerligt, hvis INQ1 ikke kommer til Danmark. Synes du også det, så tilmeld dig vores Facebook-gruppe “Vi vil ha’ INQ1 til Danmark!”. Det gør du ved at klikke her!