Sådan er HTC Touch Diamond 2 – underholdning
Touch Diamond 2 er som tiden foreskriver spækket med funktioner, så man har hele sit digitale liv lige ved hånden.
Jeg er specielt rigtig godt tilfreds med weboplevelsen. Operas webbrowser lader bare til at blive bedre og bedre og kombineret med turbo-3G, Wi-Fi og den faktisk rigtig gode touch-skærm, så er det kun i absolut nødstilfælde, at jeg gider tænde min computer, når jeg skal surfe på nettet eller læse mails og så videre.
Sådan noget som web-tv, det kunne være podcast fra vores egen Mobil-TV eller Youtube, behøver man faktisk ikke bruge en computer til – i hvert fald ikke med en flot skærm som den i Diamond 2. Specielt podcasts står skarpt på skærmen, men også Youtube kan ses med stor fryd på telefonen.
Musikafspilleren ligner den sædvanlige fra HTC’ egen TouchFLO-brugerflade og tilføjer som sådan ikke noget nyt. I en telefon som Nokia 5800 XpressMusic kan man let lave søgninger på en bestemt kunstner eller sang, det er ikke muligt i Diamond 2.
Søger man bare på kunstnere er det dog ikke en mangel, jeg kan hidse mig op over, da det går lyn hurtigt at bladre frem og tilbage, selv på et 16 GB kort fyldt til randen med musik. Jeg savner den dog lidt, når jeg leder efter bestemte sange – selvom det også går hurtigt at bladre frem og tilbage her, så er det ret uoverskueligt med flere tusind sange.
Lyden er god og let at finjustere, mens man lytter, med Audio Booster.
Det er ikke så tit, vi ser en FM-radio i Windows Mobiler, men Diamond 2 har det, lige som den første Diamond. Den finder hurtig tilgængelige kanaler, som kan gemmes. Modtagelsen og lyden er god.
Nå, men så kommer vi til noget af det, jeg har været mest spændt på at teste med Diamond 2, nemlig kameraet. Det er ingen hemmelighed, at det ikke er her, HTC gennem tiderne har brugt mest krudt. Diamond 2 har et kamera på fem megapixel med autofokus, men hverken med blitz eller fotolampe. På de tre billeder herunder kan du sammenligne billeder taget ved høj lys dag med Diamond 2, Nokia N82 og Apple iPhone 3G.
HTC Touch Diamond 2
Nokia N82
Apple iPhone 3G
Der er ikke voldsomt stor forskel at spotte på denne type billeder, men Nokia N82 klarer sig bedst, specielt når det gælder farverne – de bliver simpelthen for matte med Diamond 2 og iPhone 3G. Billederne er naturligvis beskåret, men heller ikke i originalstørrelsen på computeren er der nævneværdige forskelle på Diamond 2 og iPhone 3G – selv om Diamond 2 altså har 5 megapixel mod iPhones 2.
Forskellene bliver derimod tydligere, når man zoomer ind.
HTC Touch Diamond 2
Nokia N82
Apple iPhone 3G
Nokia N82 klarer sig stadig bedst, men vi ser en mere tydelig forskel på Diamond 2 og Apple iPhone, en forskel der falder ud til Diamond 2’s fordel. Alle tre telefoner er cirka lige hurtige til at tage billedet, når man klikker på udløseren.
Uden hverken blitz eller fotolampe har alle kameraer det svært indendørs eller under dårlige lysforhold. Også Touch Diamond 2. Den bruger 4-5 sekunder på at tage billedet indendørs. Billedet bliver dog ikke helt tosset indendørs og kan også godt tåle en fremvisning på computerens større skærm – med lidt god vilje kan vi kalde billeder indendørs for “stemningsmættede”, men er det skarpe billeder, man vil have indendørs, er det ikke den her mobil, man skal bruge.
Det er i øvrigt ærgerligt, at HTC har fjernet den fine zoom-funktion, hvor man med en kort cirkelbevægelse på skærmen på billedet zoomede elegant og flot ind. Nu zoomer ud og ind på en touch-bjælke nederst på skærmen. Det fungerer, bevares, bare ikke på samme touch-elegante facon som tidligere. Og så er touch-bjælken i øvrigt heller ikke så pæn på telefonen.
HTC Touch Diamond 2 er på mange måder en rigtig god underholdsmobil på højde med det bedste i dag og at de nu også er kommet ganske fint med på kamerafronten, er jo bare dejligt. Nu vil altså bare snart gerne have en ordentlig fotolampe i en mobil som Diamond 2. Men den kommer måske i fortsættelsen…
Opfølgning af sagen
Få efterfølgende nyt i kronologien og tjek seneste nyt om temaet. Redaktionen valgte at gå videre med sagen. 30/11/1999 blev historien fulgt op med en vinkel på 13-årig hentede program nummer 1 milliard fra App Store – Du finder artiklen her. Temaet er stadig aktuelt. Klik her for at læse seneste nyt..