Sådan får du 1.500 radiokanaler i Windows-mobilen

Programudvikleren SPB er kendt for at lave smarte programmer til mobilen. Det nyeste program fra deres hånd giver dig mulighed for at lytte til 1.500 radiokanaler.

Sådan får du 1.500 radiokanaler i Windows-mobilen

Det er desværre sjældent, at man finder en FM-radio i en Windows-mobil. En simpel måde at råde bod på det er et nyt program, som kan afspille webradio.

Delt op i kategorier

De fleste radiokanaler sender via webben og i det nye SPB Radio finder man mere end 1.500 radiokanaler delt op i kategorier.

Udover, at man kan gemme kanaler, kan man bladre gennem de allerede gemte kanaler efter sprog, genre eller land, de sendes fra.

Gratis testversion

Programmet findes i en gratis testversion til Windows-mobiler, men vil man bruge programmer mere end 15 dage, er man tvunget til at betale for det.

Programmet koster 10 dollar, godt 50 kroner, og fungerer på telefoner med Windows Mobile version 5 eller nyere. Du kan hente programmet her.