Sådan får du gratis backup af hundredtusindvis af billeder med iOS 7
Flickr kommer integreret i iOS 7, men i og med deres nye app netop er blevet opdateret, kommer der også nye funktioner. I iOS 7 har man hidtil været tvunget til at vælge, hvilke billeder man vil have synkroniseret med ens Flick-konto, men med den nye version af Flickr til iOS 7 får man nu auto-uplad af alle de billeder, man tager med sin iPhone.
Du kan vælge, om uploadningen kun skal ske, når du er koblet til en Wi-Fi-forbindelse, eller om det bare skal ske straks uanset tid og sted over din mobile dataforbindelse.
Det gælder dog kun stillbilleder – videoer håndteres ikke af Flickr til dette.
Flickr er naturligvis ikke de første til med denne type automatisk upload-funktion, det kender vi også fra Google og Dropbox, men Flickr skiller sig ud med at tilbyde en hel terabyte, hvilket betyder, at du kan få plads til godt 400.000 billeder taget med iPhone med 8-megapixelkamera.
Flickr har også apps til Windows Phone og Android, men autoupload-funktionen er ikke med her.
Du henter Flickr-appen til iOS her.