Sådan får du tv i din E71
Nogen gange så skal man bare selv komme i vanskeligheder, før man finder løsningen. Som da jeg skiftede min mobil ud, og pludselig opdagede at jeg ikke kunne se mobilTV længere.
Ærligt talt. Så er jeg vild med at se TV på mobilen. Og jeg kunne ALDRIG drømme om at lade mobilen vise TV, mens jeg kører bil Amager og halshug . Nej, der er tidspunkter på dagen, hvor man gerne vil sidde i fred og ro, og hvor der – i hvert fald hjemme hos os – endnu ikke at installeret noget TV.
Jeg havde gennem længere tid med stor succes set mobilTV på min Nokia N95. Da jeg så skifter mobilen ud med den meget lidt fikse, men alligevel rigtig brugbare E90 løber jeg ind i problemer. For til trods for at man kan købe mobilen hos 3 – og at dens styresystem på papiret er det samme – så tilbyder 3 ikke mobilTV-løsningen til modellen.
Se nu var gode råd jo dyre, for leve uden mobilTV det kan jeg ikke. Så gennem en periode slæber jeg rundt både på min N95 og så E90. Men det holder altså ikke. Så kan jeg jo ligeså godt have et 14" med på slæb. Så kommer jeg til at tænke på noget.
Der er da noget med, at man inde på 3’s mobile website kan downloade programmet?! Ganske rigtigt – hvis mobilen ellers er en af de få modeller, som 3 understøtter – ellers findes knappen til at downloade applikationen eller det lille program ganske enkelt ikke. Så det kan jeg ikke. 3 kan nemlig se, hvilken model man browser på deres mobile website med.
I mellemtiden er min N95 blevet opdateret, så nu virker mobilTV heller ikke på den mobil længere. Derfor er jeg nødt til at downloade programmet igen. Og det kan sagtens lade sig gøre. Websiden kan se, at jeg ser siden med en N95, derfor er knappen med programmet fremme. Så jeg klikker på ikonet for at installere programmet. Det går fint. Den går i gang. Pludselig står der på min N95’s skærm: Hvor vil du installere programmet – i telefonen eller på hukommelseskortet!!
Se så, tænker jeg. Jeg installerer det på hukommelseskortet, og så kan jeg jo sætte det over i min E90 stedet. Så kan jeg måske bruge programmet fra kortet i den telefon. Som sagt så gjort. Programmet installeres på hukommelseskortet. Herefter flyttter jeg hukommelseskortet over i min E90. Og vupti, pludselig står der at der installeres noget i mobilen.
Et øjeblik efter kan jeg gå ind i menuen og klikke på mappen installationer – og her er nu et mobilTV logo. Jeg klikker på logoet. Først sker der ingen ting – men så pludselig kan jeg se alle kanalerne. Både på den udvendige skærm og den indvendige. For at få billedet op i stor størrelse på den indvendige skærm, kræver det lige at jeg trykker på joysticket en ekstra gang.
Da jeg så forleden skiftede min E90 ud med den nye E71 lavede jeg samme forsøg igen. Og det virker! Godt nok bytter programmet rundt på knap-funktionerne, men det virker. Til trods for at det ikke er understøttet af 3.