Sådan sjofles landmændenes mobile bredbånd

Operatøren Net1 leverer primært mobilt bredbånd til dem, der ikke bliver ordentlig dækket af de fire store operatører Telia, Telenor, TDC og 3.

Det gælder for eksempel dem, der bor på landet, eller dem, der ønsker mobilt bredbånd i sommerhuset. Hastigheden, som Net1 tilbyder, er på maksimum 3,1 Mbit/s og kan ikke matche hastighederne hos de fire store operatører, men da Net1 benytter sig af netværksfrekvensen 450 Mhz, kan de lettere dække områder, hvor de andre ikke rækker eller kun dækker med edge.

”Vi er det mobile netværks Ghostbusters”, ler Net1’s direktør, René Kappelgaard. ”Når de andre ikke dækker, så ringer man efter os”.

René Kappelgaard bliver dog noget mere alvorlig, når det drejer sig om hastigheden. Net1 kunne nemlig have været i en situation, hvor de kunne tilbyde langt hurtigere mobilt bredbånd langt ude på landet, nemlig op til 9,6 Mbit/s.

For to år siden blev den del af 450 Mhz-frekvensen, der netop vil gøre Net1 i stand til at levere mobilt bredbånd med op til 9,6 Mbit/s, nemlig udbudt til auktion. Net1 kom med bud, men konkurrenten Nordisk Mobiltelefon International ab bød over og løb med frekvensen.

”Vi tabte auktionen til Nordisk Mobiltelefon fair and square”, medgiver René Kappelgaard. Problemet er bare, at her to år senere, så er frekvensbåndet stadig ikke taget i brug.

”Staten har solgt en samfundsressource til nogen, der ikke vil bruge den. Det svarer til at sælge olieplatforme til nogen, der ikke vil bore efter olie. Juridisk er der ikke noget at komme efter, da Nordisk Mobiltelefon ingen forpligtigelse har til at bruge frekvensbåndet. Men jeg håber på en politisk ændring”, forklarer René Kappelgaard.

Net1 har derfor kontaktet Erhvervs- og vækstministeriet for at bede dem om at tilbagekalde frekvenstilladelsen fra Nordisk Mobiltelefon International ab eller at Staten fastsætter dækningskrav i frekvenstilladelsen efter reglerne i frekvensloven.

I en mail, som mobil.nu har fået indsigt i, til Net1 fra netop aftrådte Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn, lyder det, at ministeren er enig i, at alle bør have mobil bredbåndsdækning – også i yderområderne – og at det er vigtigt med effektiv udnyttelse af de frekvensressourcer, vi har i Danmark.

Ole Sohn påpeger, at det dog er Erhvervsstyrelsen, der administrerer reglerne i frekvensloven og at de må tage stilling til den manglende udnyttelse af frekvensbåndet.

”Det opfatter jeg som en indrømmelse af, at frekvensloven skal justeres”, forklarer René Kappelgaard, der dog samtidig medgiver, at han ind til videre ikke kan bruge den ”sejr” til så meget.

Internet i yderområderne har især stor betydning for landmænd, der bruger nettet til blandt andet malkemaskiner og lysopsætning.

"Det er et kæmpe problem for landbruget. Det er et problem for væksten og effektiviteten i landbruget, og det er også et problem for miljøet i forbindelse med spredningen af pesticider. Endelig bliver mange landmænd også nødt til at bryde loven, fordi de har så dårligt internet, at de eksempelvis ikke kan indberette, hvornår de skal medicinbehandle en ko", har Michael Jensen, der er forsker ved Center for Netværksplanlægning på Aalborg Universitet fortalt til jv.dk.

Nordisk Mobiltelefon International ab er stiftet af de samme mennesker som i 2009 gik konkurs med Nordisk Mobiltelefon. Det har skabt forvirring over for myndighederne i både Danmark og Norge (Net1 opererer i Danmark, Norge og Sverige), hvor Net1 har fået myndighedsforespørgsler om, hvem der er hvem og hvilke frekvenser Net1 egentlig har.