Sådan slår du Facebook Home fra
Skulle du få lyst til at prøve Facebook Home, så kan vi sådan kun anbefale, at du prøver at styre dine lyster. Det er nemlig ikke meget, Facebook Home bidrager med, slet ikke, når man samtidig mister en masser muligheder med sin Android med Facebook Home kørende hen over styresystemet.
Men heldigvis er Home lige så let at slå fra, som det er at komme i gang med den. Home er jo sådan set bare en launcher eller app i sig selv.
Derfor kan der ikke ske det vilde, hvis du ikke kan dy dig for at prøve Facebooks seneste mobiltiltag.
Når du så beslutter dig for at slå den fra og skifte tilbage til den almindelige brugerflade med alle de velkendte funktioner og opsætninger, så gør du bare følgende.
Gå ind i Indstillinger og vælg ”Slå Facebook Home fra”. Når du så går videre herfra, får du en advarsel, hvor du bliver spurgt om du vil bruge Home eller Launcher. For at få den almindelige Android-brugerflade vælger du Launcher og trykker ”Altid”.