Sådan vil dansk firma komme kopivarer til livs

Kombinationen af mobil og QR-koder skal sikre, at man som forbruger ved, at man køber den ægte vare og ikke kopivarer.

Sådan vil dansk firma komme kopivarer til livs

Danske Shamballa sælger armbånd verden over, men har det problem, at deres varer bliver kopieret. Derfor har de indledt et samarbejde med danske productalive, der har en løsning på, hvordan man sætter en effektiv stopper for handel med kopivarer.

Det kræver for forbrugeren en mobiltelefon for at scanne en sikker QR kode og derefter får man valideret, om det produkt, man har købt, er originalt.

Virksomheder, som bruger løsningen, får en stor portion muligheder, som de er meget glade for, fortæller Søren Kragh, der er global salgschef for Productalive.

”Dette er for eksempel information, om hvor falske produkter er købt, og også hvor originale produkter bliver købt. Sådan kan man “fange” dem der sælger forfalskninger og videre holde øje med, at distributører overholder de indgåede handelsaftaler, og for eksempel se, hvem der måtte price dumpe i et område”.

”Mange rejsende er mere utrygge ved at købe mærkevarer, når de rejser. De fortæller, at de finder løsningen så god, at det kan få dem til at købe varer, de ellers ikke ville turde, når de rejser, da de nu kan få vished for, at de ikke bliver snydt, og risikerer at købe falske produkter”, forklarer Søren Kragh.

Ifølge Søren Kragh estimeres det, at cirka 10 procent af mærkevarerprodukter er falske, det gælder lige fra tøj og tasker til cigaretter og medicin.

“Bilka havde falske Ralph Lauren-tøj til salg for en måned siden, ligesom de også tidligere har solgt falske Levis-bukser”, forklarer Søren Kragh.

Selv amerikanske atommissiler har været udsat for falske kopichips og som en chef for det amerikanske missilforsvar formulerede det: “Vi vil ikke have, at et missil til 12 millioner dollars bliver ødelagt af en forfalsket del til 2 dollars”.

At et firma som Shamballa søger hjælp hos Productalive til at komme kopivarer til livs, skyldes blandt andet, at det hjælpe med at sikre, at løse smykker, der med tiden skal indarbejdes i allerede eksisterende armbånd, valideres. Det sker ved, at der indarbejdes både billede af originalsmykker og unikke ID-numre per smykke.

Søren Kragh forklarer også, at Productalive er i dialog med i alt 14 store kendte brands. her i blandt Christina Watches og LEGO.

Søren Kragh nævner også, at EU er ved at sætte standarder, der skal bekæmpe kopi-cigaretter og at de prøver at komme med i det kapløb via British American Tobacco, som de lige har indledt dialog med.

Herunder kan du se video, er viser, hvordan Productalive fungerer.