Saml de bedste nyheder i Instapaper
Du kender det sikkert godt.
Du sidder med smartphonen på vej på arbejde og tjekker Facebook og Twitter. Kort før stoppestedet kliker du ind på en morgenavisernes artikler, fordi en kammerat har linket til den. Du når lige at begynde, men så er det ud af bussen og du glemmer alt om den anbefalede artikel – desværre…
Her er redningen, så du ikke igen bliver fanget i at være uvidende, når vennerne diskuterer et emne, som du normalt ikke lige når at læse op på.
Med applikationen Instapaper kan du hurtigt og meget nemt samle alle de links, som andre kloge hoveder får skrabt sammen og anbefalet til dig.
Lidt kompliceret setup
Insatpaper er lidt kompliceret at sætte op, men det fungerer på denne måde:
Du henter applikationen op opretter en profil.
Når du logger ind første gang, bliver du guidet gennem en ret omfattende setup-manual, som lige tager nogle minutter, og som det ikke giver meget mening at genfortælle her.
Det hele ender med at du bag din bogmærkeknap i Safari, nu har mulighed for at trykke Instapaper, på hvilken som helst hjemmeside, og efterfølgende bliver den gemt i din profil.
Når du så på et tidspunkt har tid til at læse nogle af de mange ting, du har gemt, så skal man bare trykke sig ind i Instapaper-applikationen, hvor de alle står i overskuelig rækkefølge.
I den oversigtmenu er det også meget nemt at slette de ting, som man har læst og ikke gider gemme mere på.
Derudover har man også mulighed for at gendownloade nogle af de artikler, som man ikke længere har i rækken af artikler.
I den dyrere ende
Prisen på 30 kroner er måske nok lige i overkanten, men når først man har hentet Instapaper og er blevet vant til at bruge det, så er der ingen grund til at holde dyre weekendaviser, da man med denne applikation kan samle alle de fede artikler fra ugens løb. Og i forhold til et avisabonnement, er det 30 kroner vel ikke helt galt.
Har man Android, har man desværre ikke samme mulighed for at læse artiklerne – endnu. Men man kan med applikaitonen Save to Instapaper gemme artikler, som man så skal logge ind på computeren eller en anden enhed for at læse.
Instapaper
Karakter: 7
Til: iPhone, iPod touch,
Testet på: iPhone 3GS og iPad
Pris: Gratis for prøveversion, derefter 30 kroner.
Findes også til Android under navnet Save to Instapaper – Pris: 11 kroner
Link: www.instapaper.com og applikationen findes på Apples App Store og Save to Instapaper findes i Android Market