Samsung Ativ SE er nu officiel
Samsung Ativ SE (Second Edition) er på nuværende tidspunkt kun officiel hos amerikanske Verizon, men vi jager danske Samsung for at finde ud af de danske planer.
I hvert fald her i vest var det i november 2012, at Samsung sidst kom med en Windows-telefon, hvilket nok siger en del om, hvad selskabet synes om systemet, da de kommer med massevis af Android-telefoner.
Forhåbentlig ændrer Ativ SE på det. Telefonen leveres absurd nok kun med Windows Phone 8 i stedet for det nyligt annoncerede 8.1, men vi forudsætter, at en opdatering er på vej.
Ativ SE lader heller ikke til at være en tvillingemodel til Galaxy S5, som den første model, Ativ S, var til Galaxy S3. En Snapdragon 800-chip med fire processorkerner på 2,3 gigahertz og to gigabyte arbejdshukommelse finder vi indeni sammen med 16 gigahertz lagringsplads og plads til hukommelseskort.
Bagsiden af telefonen indeholder et kamera på 13 megapixel, og forsiden er udrustet med en Super Amoled-skærm på 5 tommer og med 1920 x 1200 pixel opløsning.
Derudover finder vi også Samsungs Watchon-app (uklart om der er en IR-sender indbygget) sammen med NFC og en bunke andre apps fra Samsung.
Vi kan helt enkelt sige, at Ativ SE snarere er en Windows-variant af Galaxy S4+, der kom i efteråret end en tvilling til den nuværende topmodel.
Verizons pris uden abonnement ligger på 599 dollar, så hvis den kommer her til landet, kan vi gætte på en pris lige under de 5000 kroner.