Samsung Corby: Billig touchscreen-mobil til de unge
Unge mennesker bruger nettet til at holde kontakt med vennerne, og derfor lancerer Samsung nu Corby – en ny touchscreen-mobil på 2,8 tommer. Skærmen er af ridsefrit glas.
Med Corby er det muligt at se, hvilke venner der er online, så man kan chatte med dem via mobilen. Corby skulle have de fleste typer chat-programmet indbygget, lover Samsung.
Twitter, Facebook, Myspace
Corby har også widgets, dvs. genveje til Twitter, Facebook og MySpace. Med kameraet kan man uploade billeder direkte til de forskellige sociale tjenester. Kameraet er dog kun på 2 megapixel.
Derudover har den FM-radio, musikafspiller, plads til hukommelseskort og Bluetooth.
Billig touch
Samsung tilbyder også en bred vifte af farver til telefonen, nemlig sort, rosa, gul, hvid og orange.
Prisen for Samsung Corby er sat til 1.499 kroner.