Samsung dropper modangreb på Apple

For første gang i længere tid ser det nu ud som om antallet af sager mellem Apple og Samsung begynder at stagnere. Samsung dropper i hvert fald et planlagt modangreb.

Samsung dropper modangreb på Apple

Frem og tilbage har der været nogenlunde lige langt i sagsanlæggene mellem Apple og Samsung.

Modsat tidligere ser det dog nu ud til at antallet af retsmøder for en stund ikke vil stige yderligere, for koreanerne har valgt at droppe et sagsanlæg, der skulle være et kontraangreb på Apples tidligere beskyldninger om, at Samsung med Galaxy-produkterne har kopieret iPhone og iPad. Samsung vil ikke afholde sig fra at forsvare sig imod beskyldningerne, men det bliver altså uden et modangreb og et ”hvad-med-dig-selv” i retning af Apple.

Sagerne det i denne omgang handler om er alle bundet til USA og retten i San Jose i Californien, men derudover er der også godt gang i juristerne i Sydkorea, Storbritannien, Japan og Tyskland, skriver Bloomberg.com.