Samsung F300: Min nye nemesis
Ambitionerne har i den grad været både
høje og ganske gode, da Samsung præsenterede
deres hybrid af en mobiltelefon
og MP3-afspiller. Konvergensen
af MP3-afspiller og almindelig mobiltelefon
har længe været en kæphest for
mobilbranchen. Den skulle bare traves
i mål. Men desværre har konvergensen
taget et par skridt i den forkerte retning
med den nye Samsung F300.
Alt for lille skærm
Det er en mobiltelefon, der gerne vil det
hele og gerne i to dele. Det er tydeligt fra
start, når det alternative nye ydre møder
én. Bagsiden er ikke mere det velkendte
og triste ydre, hvor batteriet plejer at sidde.
En MP3-afspillers store 2,1-tommer
skærm har i stedet overtaget pladsen,
mens mobilens forside har måttet tage
til takke med en 1,4-tommer skærm, der
ikke er meget værd. Selve ideen med at
tildele hver side sine egne funktioner er
nytænkning, som man kun kan bifalde.
Desværre er der bare en del hakker i de
små detaljer, der gør den todelte udførelse
til noget af et irritationsmoment. For
at tage telefondelen først, så er skærmen
et helvede – for at sige det mildt. Det er
som at komme tilbage til de uskyldige
Ericsson-dage, hvor skærmen ikke var
større end en tommelfingers længde.
Den ellers så flotte Samsung-menu kommer
ikke til sin ret, og generelt føles det
meget klaustrofobisk at bevæge sig rundt
i menuerne, skrive sms’er og surfe på
internettet. Det er dog heldigvist muigt
at surfe på den store skærm på musiksiden,
hvor man bruger musiktasterne til
at bevæge sig op og ned med.
En del med MP3
Dog kunne man tage de selvransagende
briller på, og spørge om irritationsmomentet
ikke bare grunder i en tilvænning
af de store skærme. Det kan meget vel
være, men derfor undrer det også endnu
mere, at vi pludselig skal spises af med
sådan en lille og ubrugelig skærm. Hvorfor
er det egentlig lige, at funktionerne
ikke havde byttet skærm, så man kunne få
lidt mere glæde af en stor skærm? Jeg skal
ikke bruge en stor skærm på MP3-afspilleren.
Behovet er i hvert fald mindre end
ved telefon-delen, og den del er generelt
en noget blandet fornøjelse. Det virker
mere som en underfunktion til MP3-afspilleren.
Men også på MP3-afspilleren
kunne man havde håbet på lidt mere brugervenlighed
og forståelse for brugerens
fumlende bevægelser. Navigationen er
både udstyret med trykknapper af de
mere følsomme af slagsen. Det bliver
desværre til en rodet affære, hvor man
springer ufrivilligt rundt i menuerne.
Det kræver stor tålmodighed bare at
skifte sang, da den samtidig bruger fem
sekunder på at skifte. Det lyder umiddelbart
ikke af meget, men det er nok til
at blive generet af ved længere musikafspilning.
En fleksibel lydoplevelse
Ved første møde med MP3-afspilleren
bliver man dog glædeligt overrasket.
Den er nemlig behagelig fleksibel ved
at understøtte både Samsungs eget PC
Studio og Windows Media Player. Der
overfører den både musikken og albumcovers,
så det kan sættes pænt op på afspilleren.
Desuden tager den endda imod
de kopibeskyttede DRM-filer, som gør
det til en af første DRM-kompatible
mobiler. Det er en glædelig overraskelse,
når nu meget af ens musik er indkøbt lovligt
på internettet. Og nu også når musikken
afspilles i fornemt selskab. Prisbelønnede
Bang&Olufsen har nemlig stået bag
MP3-afspillerens lydforstærker. Det
kangodt høres ved de krævende numre
med ekstra bas og høj diskant. I forhold til,
hvor dårlig lyden plejer at være på mobiltelefoner,
er det klart godkendt, men det kan stadig ikke gøre
op med de regulære MP3-afspillere, der
er begyndt at få mere fokus på den gode
lyd. Men når man taler om lyd, kan man
ikke komme udenom historiens grimmeste
in-ear-høretelefoner. De ligner
mest af alt små hårtørrere og giver faktisk
ikke den bedste lyd. Du anbefales klart
til at bruge dine egne høretelefoner af
den ene eller anden art. Samsung er nu
begyndt på at sætte deres høretelefonstik
i siden på mobilen. Det er et uforståeligt
onde, da den både<