Samsung Galaxy Gear – første test

Samaung Galaxy Gear er Samsungs bud på, hvordan en smartwatch skal se ud og hvad sådan en skal kunne. Læs her vores første indtryk af den.

Samsung Galaxy Gear – første test

Vi har netop fået Samsung Galaxy Gear ind af døren og vi besluttede os for at tilsidesætte, i hvert fald for en stund hele diskussionen om, hvorvidt et smartwatch rent faktisk er brugbart og i så fald til hvad (samt at det indtil videre kun vil tale med Galaxy Note 3).

I stedet ser vi lige nu på, hvad Samsungs første smartur Galaxy Gear kan klare, og hvordan det er at bruge.

Remmen er nærmest stift, hvilket både giver problemer ved den første justering i forhold til håndleddet, og ikke mindst da vi skal parre det med telefonen.

Den hidtil eneste kompatible telefon, Galaxy Note 3, er som bekendt ret stor. For at parre de to enheder sammen, skal Gear placeres i en opladningsdock (der sidder NFC-chippen nemlig), og derefter skal bagsiden på docken rettes mod bagsiden på telefonen, for at parringen kan finde sted.

Heldigvis skal det kun gøres en gang, for det føles næsten som om, remmen er ved at gå af, da vi prøver.

Se masser af billeder af Samsung Galaxy Gear her

Godt i gang tager det uventet lang tid, inden vi faktisk tager os af uret, eftersom alle indstillinger og ekstra apps ordnes via telefonen. Præcis som lovet, er der en del apps at downloade til telefonen, selvom vi ikke rigtig kan se pointen med halvdelen af dem.

Efter at have fyldt uret med lidt forskellige apps til træning, kost, Ebay, vinidentificering (danske Vivino!), Foursquare og lignende, konstaterer vi hurtigt, at rigtig mange af dem er fyldt med fejl.

Runtastic og Runkeeper kører som de skal, det samme gør Vivino og Foursquare. Webradio og Myfitnesspal får enten hele uret til at gå i ged eller fungerer helt enkelt ikke, og resten er halvfjollede mellemting.

Hidtil er det ikke lykkedes os at dressere uret til at vise notificeringer fra mail eller sociale medier (selvom kameraet gladelig vil dele til de sidstnævnte), men SMS fungerer, om end ret sløvt.

Navigeringen føles meget uvant, selvom vi tidligere har brugt Motorolas gamle Motoactv ret meget med lignende styring.

At dreje håndleddet let for at tænde skærmen og rent faktisk se, hvad klokken er (det er jo trods alt et ur), har indtil videre aldrig fungeret, når det skulle, men derimod har uret tændt skærmen omkring ti gange, mens vi har skrevet denne tekst.

Selvom undertegnede gladeligt har spændt alle mulige løbeure, Pebbles, Motoactvs, GSM-ure og alt muligt andet af den salgs, om armen de sidste år, føles det alligevel gennemgående uvant, hvordan man skal få uret til at gøre det, man rent faktisk vil. Det er nok, og forhåbentligt, en vanesag, men det føles meget forvirrende.

Endelig har vi en af hovedårsagerne til, at remmen er stift som en pind, kameraet. Man kan fotografere med uret, altid med lyd for ikke at gøre det hele til spionudstyr, og man kan filme 15-sekunders klip med det (dog helt uden indikatorlyd underligt nok).

På en eller anden måde skal billederne automatisk overføres til telefonen, men det er åbenbart endnu en ting, vi skal finde ud af, hvordan fungerer.

Efter manuel overførsel (der er fire gigabyte hukommelse i uret, så du kan gemme ret meget, inden du løber tør) kan vi konstatere, at kameraet mest er der for at være en sjov ting, og ikke for at være direkte fantastisk.

Det første indtryk er således, at tredjeparts-apps er meget velkomne, men for det meste fyldt med fejl. Uret i sig selv og dets grundlæggende fundament føles meget forvirrende og inkonsekvent, og du er helt sikkert nødt til at lære en hel del, inden det gør, som du ønsker det skal gøre.

Vi vender snart tilbage med en komplet test af Galaxy Gear.