Samsung: Galaxy Gear Smartwatch er til de unge og hippe
Bærbare teknologier er spået til at blive det næste store inden for tech-branchen. Mange taler om det, men vi mangler stadig at se noget, der virkelig tager pusten fra en.
Samsung er længe blevet rygtet at komme med et smartwatch og nu bekræfter Samsungs vice-chef for mobilafdelingen, at de lancerer lige netop et smartwatch den 4. september på den store tech-messe IFA i Berlin.
Ifølge Samsung vil deres smartwatch gøre smartphone-oplevelsen bedre uden de dog kommer ind på hvordan. Uret skulle dog blive et tilbehør til smartphones og ikke et produkt, der rigtig giver mening i sig selv – man vil ikke kunne ringe fra det for eksempel.
Samsung afslører videre, at den kører på Android og at den ikke får bøjelig skærm.
Samsung erkender, at uret nok ikke er for alle, men at de regner med, at det bliver de unge trendsetters, der vil tage det til sig.
Flere medier morer sig over timingen for Samsungs lancering, som ikke ser tilfældig ud. Seks dage senere er det nemlig Apples tur til at vise nyheder frem. Der er også mange rygter om et iWatch fra Apple, men det forventes dog ikke at blive lanceret den 10. september.
Rygterne siger, at Apple kun kommer med iPhone 5S, en lettere opdatering af iPhone 5 samt den billige iPhone 5C.
Seneste nyt i sagen
Sagen er ikke slut. Vi har fulgt op på tematikken. Steen Jørgensen kunne ikke lade sagen ligge. d. 16/8/2013 fulgte vi historien op med et indlæg omkring emnet Nokia Lumia 925 test og pris: Forrygende smæk for skillingen – Læs den her. Få også seneste nyt om temaet ved at trykke her..