Samsung Galaxy Gear test og pris: Had/kærlighedsforhold
Galaxy Gear – Verdens dårligste ur!
På den anden side er det derimod mindre morsomt.
Notificeringer fra mail, SMS og samtaler er pt. halvdelen af pointen ved smarte ure. Bruger du Gear, fungerer det rigtig fint, så længe du bruger Samsungs mailtjeneste, Samsungs SMS-app og… intet andet.
Mail fra Gmail, tweets, Facebook-indlæg og lignende bliver godt nok adviseret, men det eneste, du får at vide, er, at al information findes i telefonen, hvilket helt tager livet af både valgfrihed og nytten ved adviseringerne.
Samtaler er noget meget forvirret noget, hvor Gear lader til at have påtaget sig opgaven at besvare opkald til telefonen, uanset om du har et headset koblet til eller ej.
Apropos Samsung, så skal du have en nyere Samsung-telefon, for at kunne bruge enheden (Note 2, Note 3 og Galaxy S4 på nuværende tidspunkt), eftersom ingen andre mærker endnu er kompatible. Det trækker urets potentiale enormt ned.
Alle funktioner og apps gør desuden, at batteritiden bliver den store akilleshæl, med en normal anvendelsestid på omkring 24 timer.
Vi prøvede at slå alt det fra, vi anså som unødvendigt og brugte knap uret som andet en notificeringscenter en hel weekend, og da holdt det godt nok betydeligt længere end et døgn, men til den pris, at du så knap kan bruge det.
For at spare batteri har Samsung også valgt for det meste at have skærmen slukket. Et vip med håndleddet skal vække enheden for at kunne vise klokken, men det fungerer knap en ud af ti gange. I stedet må du trykke på strømknappen for at se klokken, hvilket gør, at pointen med uret forsvinder.
Det betyder, at du må oplade uret dagligt, men i stedet for at have et indbygget USB-stik, som for eksempel Sonys Smartwatch, eller at køre trådløs opladning, skal du sætte uret i en dock for overhovedet at kunne oplade det.
Brugere af løbeure genkender sikkert fænomenet, men der skal uret oplades en gang om ugen, højst, ikke hver dag. Og når der alligevel skal en separat opladningsdock til, kunne man så ikke have lavet et vandtæt og ridsefrit ur i stedet for noget, der i bedste fald kan tåle et par stænk?
Med al den indbyggede elektronik, især i remme, bliver uret desuden meget stift og meget stort. Vægten mærker man ikke meget til, men for dem, der er vant til et almindeligt ur, er det virkelig stort.
Selvom du har den sorte model, ser det enormt nørdet ud med det overdimensionerede, firkantede design og indbyggede kamera i remmen. Skal smarte ure tiltale et bredt publikum, skal de ligne ure fra 2013, ikke noget fra en sci-fi film fra 70erne.
Selvom kameraet er sjovt at bruge, er den påståede automatiske overførsel til telefonen meget tilfældig. Som oftest var vi tvunget til at overføre billederne manuelt, mens det lod til at fungere noget sporadisk af sig selv.
Det fører os ind på appene. For dem, der ikke fungerer klokkerent, som vi nævnte ovenfor, fungerer slet ikke, eller får simpelthen hele uret til at gå i stå. Det er måske ikke Samsungs fejl, men da dele af appene kun fungerer med Gear, er det der, vi oplever problemet.
Og prisen? Cirka 2.200 kroner er måske okay i forhold til mængden af funktioner, men konkurrenterne ligger mindst tusinde kroner lavere og slår Gear på visse punkter.