Samsung Galaxy Mini med Android test
Det første, man sætter spørgsmålstegn ved, når man ser Galaxy Mini, er navnet. Den er nemlig ikke specielt lille, nærmere kort og buttet, hvilket godt nok gør, at den faktisk er ret fed at holde i hånden. Farven på kanten af coveret er dog noget, nok kun snowboardere kan sætte pris på. Personligt finder jeg den ret usmagelig.
Sand discount
På den anden side er det et stort plus, at man kan komme til hukommelseskortet uden at skulle pille telefonen fra hinanden og tage batteriet ud. I sand discount-ånd virker telefonen rigtig plastikagtig, men den er i hvert fald ikke tung. ”Tilbage”-, ”Hjem”-, og ”Menu”-knapperne er af den fysiske slags og sidder under skærmens nedre kant. De er følsomme og store og faktisk ret fine.