Samsung Galaxy Note 3 test og pris: Helt anden klasse end konkurrenterne

Samsung Galaxy Note 3 test og pris: Samsung Galaxy Note 3 følger samme tradition som forgængerne og er den telefon, der har flest grunde til at have en rigtig stor skærm.

Samsung Galaxy Note 3 test og pris: Helt anden klasse end konkurrenterne

Med indledningen fra foregående side er det vel ret åbenlyst i hvilken retning, denne tekst er på vej hen, så vi kan hakke minustegnene af med det samme.

Et langt tryk på en af de tre knapper under skærmen fremmaner søgetjenesten S Finder (mere om den om lidt), skiftefunktionen til åbne programmer og Samsungs menu til at køre to programmer på skærmen samtidig.

Stryger du op fra bunden, futter du ind i en speciel nyheds-app, der er udviklet sammen med Flipboard. Kan du godt lide et meget grafisk nyhedsflow, er det vildt flot, selvom opdateringer fra Facebook mangler (dog er stort set alle andre sociale netværk er med), og det er lidt som så med muligheden for at tilpasse nyhedsflowet selv.

Efter at have fået det frem og trykket på en ekstra knap får du mulighed for at sætte Googles fremragende (men stadig kun engelske) søgetjeneste Google Now i gang.

Altså en meget bøvlet måde at få det hele i gang på i forhold til et langt tryk på hjemknappen, som mange andre bruger.

Det er derimod ingenting i forhold til den absolut største ulempe ved telefonen, nemlig bagsiden. Forsiden er den mere firkantede variant, Samsung plejer at komme med, inklusiv sølvfarvet plast.

Det virker ikke lækkert, men det må du selv vurdere. Hele bagsiden har derimod fået noget, Samsung selv kalder premiumfornemmelse i form af fake læder, komplet med fake søm.

Galaxy-Note3-4

Dette for at det mere skal ligne en eksklusiv notesbog, hvilket det også gør… på afstand… hvis du kniber øjnene sammen. Et nærmere kig og især så snart du strejfer bagsiden, giver dog det modsatte indtryk.

Af en eller anden årsag virker den fake læderbagside endnu mere plastikagtig end Samsungs højglans plastbagsider nogensinde har gjort. Hvilket er meget trist ved en ellers så fin telefon.

En mindre detalje under afdelingen vanesag er, at det er svært straks at vide hvilken af langsiderne på pennen, der er hvilken, og dermed også hvor knappen sidder.

Ellers andet? Den indbyggede højtaler er ikke så fed til musik, men det er en mindre detalje, talelyd både via den og ”som sædvanligt” er der derimod ikke noget galt med. Ellers viser Samsung uden tvivl, hvorfor de både har skabt og fortsætter med at føre inden for dette segment af smartphones.

Pennen, der stadig opbevares inden i telefonen, har fået nyt design, der føles betydeligt mere behageligt at bruge. Lidt mere tyngde havde ikke gjort noget, men det er en forbedring i forhold til tidligere.

Pennen i sig selv og dens interaktion mod skærmen er præcis lige så nøjagtig som tidligere, og selvom det tager lidt tid at vænne sig til fornemmelsen, går det alligevel rimelig hurtigt at vænne sig til at skrible noter på en glasskærm.

Bogstavgenkendelsen er også blevet meget bedre allerede fra starten, og den har overraskende få problemer med at forstå kragetæerne i en underskrift. Funktionerne fra tidligere er stadig med, hvor skærmdumps med efterfølgende noter og muligheden for at markere hvad som helst på skærmen i fri hånd hører til de bedste.

Læs test af de nyeste smartphones her!