Samsung Galaxy Note 3 test og pris: Helt anden klasse end konkurrenterne

Samsung Galaxy Note 3 test og pris: Samsung Galaxy Note 3 følger samme tradition som forgængerne og er den telefon, der har flest grunde til at have en rigtig stor skærm.

Samsung Galaxy Note 3 test og pris: Helt anden klasse end konkurrenterne

Nyt denne gang er en speciel menu, der popper op, når du tager pennen frem, eller klikker på pennens knap. I menuen finder du genveje til noter, søgefunktionen og muligheden for at åbne nogle enkle apps i minivinduer på skærmen, noget lignende det, vi tidligere har set fra Sony.

Appene er der kun få af, men det er altid brugbart at have en lommeregner eller Hangout-chat lige ved hånden. De ”flydende” apps kan siden hen minimeres til bobler, lidt som Facebooks chat-bobler og placeres, hvor du vil på skærmen.

Det kombineret med muligheden for at køre visse apps på delt skærm giver et overraskende stort løft af effektiviteten og muligheden for at lave flere ting på én gang.

Galaxy-Note3-3

Du kan selvfølgelig også styre hele telefonen som sædvanligt med pennen i stedet for med fingeren, og nu fungerer det også at trykke på begge touch-knapper under skærmen med pennen.

Det slutter dog ikke der. Som sædvanligt med Samsung får du 50 GB gratis lagring hos Dropbox, men også et års gratis brug af Evernote Premium og Autodesks Sketchbook i fuld version. Også sikkerhedsprogrammet Knox gør sin debut her.

Vi vender tilbage med et nærmere kig på det, men kort sagt skaber den en krypteret del af din telefon som en slags ekstra brugerkonto tiltænkt følsomt arbejdsrelateret data.

Læs test af de nyeste smartphones her!