Samsung Galaxy Note storhitter
En god måned efter lanceringen, kan Samsung offentliggøre, at de nu har rundet 5 millioner solgte eksemplarer af den telefontablet, som vi er uenige om er hot eller not. Den er for stor til sommershortsen, men den gør sig godt i jakkesættets inderlomme, og åbenbart så godt at den alene i marts måned har solgt næsten 3 millioner på verdensplan og dermed samlet runder 5 millioner solgte eksemplarer.
Læs også:
Samsung Galaxy Note har en dual-core 1.4GHz Exynos processor, 32 GB hukommelse, et 8-megapixel kamera, Android 2.3 Gingerbread og vigtigst af alt, så ligger det hele inde bag den 5.2-tommer store WXGA Super AMOLED-skærm. Og forresten – så kommer den jo også med en stylus – ligesom storebroderen Note 10.1, som vi blev præsenteret for på årets Mobile World Congress.
Med udmeldingen om 5 millioner solgte enheder er årsmålet for 2012, der lyder på 10 millioner solgte eksemplarer ikke så farligt urealistisk længere.