Samsung Galaxy S 2 bliver forsinket

Først meldte Sony Ericsson ud, at deres Neo bliver forsinket og nu kommer turen til Samsung, der oplyser, at Galaxy S 2 først kommer til maj.

Samsung Galaxy S 2 bliver forsinket

Samsung Galaxy S 2 skulle have ramt butikkerne i løbet af 1. kvartal i år, men det er ikke sket. Nu forlyder det så, at den formentlig først kommer til maj.

Unwiredview.com skriver, at flere forhandlere bekræfter forsinkelsen samt det nye forventede lanceringstidspunkt.

Vi har netop fået et presample ind af døren, som vi har kastet os frådende over. Forvent billeder og første indtryk senere i dag eller i morgen.