Samsung Galaxy S har særligt hårdfør skærm

Med en fire tommer stor touch-skærm er der nok at beskytte på Samsung topmodel Galaxy S. Og det bliver den ved hjælp af særligt hårdfør Gorilla-glas.

Samsung Galaxy S har særligt hårdfør skærm

Et af problemerne med alle de moderne mobiler med store og flotte touch-skærme er, at de naturligvis er udsat for at få ridser. Og så er de måske knap så flotte, hvis det sker. Derfor er det vigtigt, at skærmene er beskyttet af et hårdført materiale, der kan tåle lidt af hvert.

Hårdført glas

Samsung har til formålet brugt firmaet Cornings såkaldte Gorilla-glas. Det er et af de mest hårdføre metarialer til at beskytte skærme med i dag, og blandt andet også Motorolas comeback-model Droid samt Dells monstermobil Thunder gør brug af dette.

Nøgler stadig fy-fy
Selvom Galaxy S altså har en af markedets mest hårdføre skærme, vokser træerne dog ikke ind i himlen. Undertegnedes eksemplar har fået et par mindre ridser, som formentlig opstod, da den lå i en løs lomme sammen med et headset. På trods af en hårdfør skærm, er det altså stadig smart at passe godt på sin mobil og ikke smide den ned i lommen sammen med for eksempel nøgler.

Kilde: Corning