Samsung Galaxy S3: Så er forudbestillingen i gang

3 var hurtigt ude af starthullerne her til aften – Samsung Galaxy S3 kan forudbestilles hos den danske operatør allerede nu.

Samsung Galaxy S3: Så er forudbestillingen i gang

Så fik vi præsenteret den helt nye og længe ventede Samsung Galaxy S III – og den kan forudbestilles på 3.dk fra i aften.

”Det er særligt interessant, at Samsung med Galaxy S III i langt højere grad har valgt at tænke i ’oplevelse’. Der er mindre fokus på de tekniske specifikationer og mere fokus på brugeren og den måde, man kan interagere med smartphonen. Vi har aldrig set en smartphone med så gennemførte bevægelses-effekter – for eksempel at man kan lægge den på siden, og så sender den selv en sms, hvis man beder den om det. Der er virkelig tale om en ny og banebrydende måde at tænke i smartphone på,” siger Mette Christiansen, 3’s kommunikationskonsulent.

Alle specs og funktioner: Dette er Samsung Galaxy S3

3 forventer at få den til salg i alle 3Butikker, Fona og på 3.dk fra ultimo maj i farverne mørkeblå og hvid.

Pris:

Abonnement 3Basis 3Timer i 6 mdr.: 129 kr./md.
3Mobilaftale i 24 mdr.: 189 kr./md.
Samlet pris: 318 kr./md.
+ oprettelse: 99 kr.
+ udbetaling: 199 kr.
Mindstepris: 5.608 kr.

Telenor bekræfter over for Mobil, at de også får Samsung Galaxy S3 i sortiment, men at de ikke har lagt sig fast på en pris endnu, da Samsung ikke har meldt noget ud om prisen endnu.

TDC forklarer overfor Mobil.nu, at de får Galaxy S3 den 29. maj. Ligesom Telenor har de heller ikke lagt sig fast på en pris endnu.

Vi regner selvfølgelig også med, at TDC og Telia får den i sortiment, men de har intet meldt ud endnu.

Se masser af billeder af Samsung Galaxy S3 her.