Samsung Galaxy S3 test – brugernes dom over arbejds- og studiefunktioner
Tredje uge med Samsung Galaxy S3. Tester: Sigurd Brandt
I den tredje anmeldelse kommer jeg ind på produktiviteten i forbindelse med studiearbejde. Som jeg kom ind på i den første del af mine anmeldelser, så er jeg stor fan af smartphones, når de giver ny funktionalitet i hverdagen – dvs. når telefonen forbedrer en arbejdsgang eller direkte tilføjer nye funktioner, som tidligere ikke var tilgængelige. Med det i mente, vil jeg prøve at kigge på telefonens funktionalitet, eller mangel på samme, inden for dokumentbehandling og dens funktionalitet på studiet.
Med Android følger der Google Drev med, som er googles svar på dropbox, iCloud og SkyDrive. Alle tjenester er såkaldte ”skytjenester”, som tilbyder at opbevare dine filer på deres servere, og hvor du derfra kan få adgang til dem fra stort set alle de enheder, du har, der kan gå på nettet.
Google Drev har den ekstra funktionalitet, at man kan oprette dokumenter direkte i applikationen, og derfra redigere i dem. Der er basisfunktioner så som at rykke margin ind eller ud, gøre tekst fed, kursiv eller understreget, stille op i punktform, placering af tekst samt en ”undo” og ”redo” knap.
Jeg ser det som meget sparsomt lavet, men muligheden er der bestemt og skal anerkendes, men det er en funktion der er tilgængelig for alle Android brugere og ikke forbeholdt Samsung Galaxy S3.
Det der dog skal huskes, er telefonens 4,8” skærm, der giver en bedre oplevelse, end en 3,3” skærm fra nogen af low end telefonerne. Dokumenterne i Google Drev, kan efter oprettelse, sættes til at kunne tilgås offline, så telefonen gemmer dokumentet, og opdaterer det, når telefonen kommer online igen.
Det smarte ved anvendelsen af Google Drev er, at dokumentet kan deles med andre, således flere kan redigere i det, uden det skal skifte plads eller andet. En smart funktion på tværs af enheder.
Skriveoplevelsen kan kun knibe sig op på et ”okay”. Det overblik jeg har på en større skærm, tablet eller computer, har jeg ikke på telefonen, og det virker lidt malplaceret at sidde og skrive et dokument på så lille en skærm, med så få funktioner.
Åbnes der et dokument fra en mail eller fra nettet, vil telefonens indbyggede ”Polaris Viewer” starte op, og give mulighed for at se stort set alle de dokumenter, der kan laves ved hjælp af Microsoft Office. Til forskel fra at skrive, synes jeg det er en klar fordel at kunne åbne dokumenter, og kigge dem igennem på telefonen. Jeg har prøvet gentagne gange, hvor jeg har været nødt til at gå ind i min mail og åbne en vedhæftet fil for at tjekke eller dobbelttjekke et eller andet.
Det er super. Polaris Viewer tillader åbning af MS Office dokumenter, PDF, Text og HWP. Med andre ord, stort set alt hvad du kan smide efter den.
I indstillinger har jeg mulighed for at forbedre læsningen ved bl.a. at vælge ”Reflow tekst”, hvilket gør, at teksten ændres så det fylder hele skærmen og man kan læse uden at skulle tilpasse teksten til vinduet, ved at zoome. Hvis der dobbelt-tappes på et ord, kan man markere tekst for derefter at dele citatet, søge på nettet eller søge direkte på wikipedia. Fiks feature, hvis du spørger mig. Gennem indstillinger kan man også søge i dokumentet, udskrive, gå til indholdsfortegnelse og lave tekst til tale (forbeholdt word dokumenter, ikke PDF’er).
Jeg ved ikke, hvor meget en feature som tekst til tale bliver brugt af folk, som kunne have brug for det, men af det jeg hørte, da jeg prøvede funktionen, mindede det mig mest af alt om Kit fra Night Rider, der var ved at dø. Sagt på en anden måde, så er det meget kunstigt og meget lidt tekstnært. Jeg bad den læse min første anmeldelse op, og jeg var mildt sagt ikke imponeret. Ellers synes jeg Polaris Viewer gør det godt. Hvis man vil redigere i et dokument, skal man dog have fat i et andet program.
Når jeg åbner et dokument for første gang, fortæller telefonen mig, at programmet Polaris Office kan hentes fra Samsung Apps, men af en eller anden årsag, kan jeg ikke finde programmet derinde.
Til alt held har jeg programmet på min Galaxy Note, og hvis man endelig vil begive sig ud på at oprette og redigere dokumenter, så er Polaris Office en meget gangbar vej. Det giver mig mulighed for at oprette Word-, Excel- og PowerPointdokumenter – alle med muligheden for at lave dem som 97-2003 format eller 2007 format. Hvis det ikke siger dig så meget, så er det forskellen mellem .doc og .docx, hvor microsoft ”kom til” at glemme en retrospektiv kompatibilitet, så alle gamle versioner af Word ikke kunne åbne de nyere Word filer, med mindre man installerede en tilføjelse.
Da Polaris Office ikke umiddelbart dukkede op i Samsung Apps, sad jeg og kiggede efter andre muligheder, jeg i stedet kunne foreslå jer. Jeg fandt ”Smart Office”, som normalt er en betalings applikation, men som kunne hentes gratis til Galaxy S3. Smart Office giver mulighed for at oprette tekstdokumenter, excel regnearksdokumenter og powerpoints. Inden for hver af de tre kategorier, er der mulighed for at vælge mellem forskellige skabeloner, hvor der så bare skulle udfyldes med tekst.
At der er mulighed for skabeloner simplificerer processen en del, og gør det tåleligt at skrive dokumenter på en enhed af denne størrelse. Det gennemsyrer dog programmet, at alting er meget småt.
Et plus ved applikationen er, at den kan parres med både din dropbox og Google Documents konto, hvorefter, man kan tilgå alle sine dokumenter fra begge konti, direkte fra Smart Office, og når de åbnes kan de redigeres. Det er selvfølgelig smart, hvis der skal tilføjes et enkelt afsnit eller to. Applikationen har fået tøet mig lidt op i forhold til at lave tekstbehandling på telefonen, fordi den virker solidt sammensat.
Jeg kan ikke svare på, om applikationen fortsat vil være gratis til nye GS3 brugere, i lang tid ud i fremtiden, eller om Polaris Office kommer op igen på Samsung Apps, men det viser i hvert fald, at med den rigtige tilgang fra udviklernes side, så er det kun et spørgsmål om at finde den rigtige applikation, hvis du er interesseret i at kunne redigere i dokumenter. Husk, du skal ikke downloade nogen applikation for blot at kunne se dokumenter – det er allerede forudinstalleret som Polaris Viewer.
Det var den tunge tekstbehandling, men telefonen kan jo også bruges til hurtig notering. Jeg nævnte i den første del af mine anmeldelser, at telefonen har en applikation kaldet S-notat. S-notat er en del af de applikationer fra Samsung, som er tiltænkt at give det ekstra pift, som gør man vælger en Samsung telefon og de fås kun sammen med deres brugerflade kaldet TouchWiz.
Jeg kan huske jeg undrede mig meget over, at simple applikationer som et noteprogram eller timer-funktion til uret ikke fulgte med pre-installeret på den Galaxy Nexus jeg havde, så det er klart et plus, at Samsung, med deres egen software, inkluderer disse applikationer, så vi som forbrugere ikke skal bruge tid på at finde reklameinficerede applikationer på Google Play. Galaxy Nexus er telefonen kun med Googles egen software installeret, men produceret af Samsung.
S notat er en notes app, hvor der både kan tegnes og skrives. Det er rart at have en applikation ved hånden, hvor jeg hurtigt kan skrive ting ned, som jeg skal huske. Som sagt, kan der også tegnes, dvs. der er adskillige muligheder for at vælge mellem pensel, blyant, kuglepen og en marker til overstregning. Igen kender jeg det fra min Note, men der synes jeg til gengæld den del giver mere mening netop med den stylus, der følger med til Noten. En sådan stylus fungerer ikke til Samsung Galaxy S3, så man har kun fingeren tilbage at gøre det med, med mindre du har lyst til at sidde med en stor stylus, som det kendes fra accessories til bl.a. iPads.
Det jeg prøver at sige er, at noteprogrammet er rigt udstyret med funktioner, men hvor nogle af funktionerne mere er lidt for sjov i mine øjne. Tilbage står et praktisk notesprogram til brug med det almindelige on-screen keyboard, som jeg ofte bruger, når skal notere noget hurtigt. Noten kan, om man vil, enten ligges ud på en hjemmeskærm som widget eller som baggrund for selve skærmen.
S-notat kan endvidere bruges til at optage lyd samtidig med, at man noterer, og det giver en god mulighed for fx at tage telefonen med til et møde, optage samtalen, og samtidig gøre sig notater under mødet, så man kan genkalde hvilke tanke, man har gjort sig ved de givne tidspunkter. Alle noter, der laves i programmet kan deles via alle de almindelige sociale medier, skytjenester som dropbox, Google Drev m.fl. så der er rig mulighed for at udbrede sine guldkorn. Der er dog også mulighed for at vende 180 grader og låse notatet med en pinkode, så andre ikke kan se, hvad der er skrevet.
Jeg synes personligt ikke, at systemet med pinkoden fungerer optimalt, fordi den samme pinkode går igen for nye notater, du vælger at låse, så er pinkoden først brudt, så kan alle dine låste notater åbnes. Låsningen bevares heller ikke, når notatet eksporteres som fx en pdf.
Er det kun en lydoptager, man er på udkig efter, så er der en applikation ved navn Diktafon, installeret på telefonen. App’en er simpel og lige til – der er ikke så meget at tage fejl af. En stor råd knap starter optagelsen af lyd, og mens optagelsen er i gang kan man vælge at stoppe optagelsen, sætte den på pause eller helt slette den optagelse, der er i gang. Der kan i indstillinger også vælges at sætte en begrænsning på længden af optagelsen, så den kan sendes som MMS.
Efter optagelsen kan lydfilen beskæres, så kun det vigtige kommer med. Hvis filen skal kunne åbnes på computeren, så kan den nemt deles via de sædvanlige skytjenester. Lydkvaliteten synes jeg var fin. Telefonen lå foran mig på bordet med en halv meters penge fra hvor jeg sad, og da jeg snakkede i et normalt tempo samt lydniveau, var der ingen problemer med at høre, hvad der blev sagt.
Der er ikke nogen tvivl om, at nøgleordet her er skytjenester. Vores virtuelle harddisk i skyen er kommet for at blive i stigende grad, og jeg kan ikke forestille mig, at den trend vil forsvinde de næste mange år. Med alt hvad der hedder tekstredigering og -behandling er der sket en flydende overgang fra din computer til tabletten til smartphonen i den forstand, at dine data konstant er tilgængelige og du har mulighed for at redigere og se alt det du vil, så længe dine enheder har forbindelse til internettet.
Som jeg ser det, så er tekstbehandling på en smartphone lidt lige som en Chihuahua, der gør af en Doberman. Vi kan alle sammen blive enige om, at begge dyr er inden for kategorien hunde, men de fleste af os kan også blive enige om, hvem der i sidste ende ville vinde den kamp. Det samme synes jeg gælder for smartphones over for computere. Tekstbehandling er tekstbehandling, men oplevelsen på en smartphone lever bare ikke op til den oplevelse, jeg får på en computer.
På studiet bruger jeg til dagligt en iPad, fordi den giver mig muligheden for at lave håndskrevne noter og gemme dem som PDF-filer, så jeg slipper for at skulle holde styr på løsark. Med mit studie, er der ofte elementer, som ikke kan skrives ordentligt op i et almindeligt tekstbehandlingsprogram som office, og der springer iPaden til med en øget funktionalitet.
Jeg synes smartphones skal se sin begrænsning og bruge den til at øge funktionaliteten inden for alle de områder, hvor den kan skinne. Det gamle ordsprog; ”man kan ikke både blæse og have mel i munden” dækker min holdning ret godt. En smartphone kan skinne der, hvor det ikke kan betale sig at tænde computeren eller finde sin tablet frem fra tasken. Det er fx områder som GPS, musik, tjekke ting hurtigt på nettet, spille spil m.m. Nu er der selvfølgelig ting der overlapper med en tablet, men så må det være op til den enkelte forbruger, hvor godt de ønsker at være dækket ind.
Til tider kan vi godt glemme, at en smartphone bare er en telefon, og uden at den simple del fungerer, så er der ikke meget sjov, ved at at eje den. Når jeg tænker telefon, så tænker jeg selve opkaldsdelen, kontaktapplikationen og Meddelsesapplikationen.
Meddelelser deles ind som en form for chat, hvor man kan scrolle op og se tidligere beskeder, så man kan genkalde samtalen og konteksten. Det er en feature, jeg blev specielt glad for, da jeg skiftede fra min gamle ikke-smartphone til en smartphone. Efter at have gjort det skifte, så kan jeg ikke forestille sms’er på den gamle måde.
Applikationen kaldes meddelelser, fordi den ikke kun er forbeholdt sms’er, men fordi der også kan sendes vedhæftede filer som fx S-notat, optaget lyd, kontaktpersoner, billeder – ja endda din placering. Mit eneste kritikpunkt her er farverne. Afsendte beskeder blå og modtaget beskeder er gule. Det er en petitesse, men jeg savner de hvide farver fra Galaxy Nexus og med andre ord den rene Android, men man kan ikke få alt, og jeg vælger flere funktioner, som nævnt ovenfor, over farven på sms-beskederne.
Kontaktapplikationen giver mulighed for at inddrage alle kontakter fra de forskellige konti, som er installeret på telefonen. Det værer sig facebook, google og Google+, exchange konto (hvis der er kontakter tilknyttet der) m.fl. I indstillinger kan man derefter vælge kun at vise de kontakter, hvor der er tilknyttet et telefonnummer, hvilket jeg har gjort, da jeg pludselig havde rigtig mange kontakter, som jeg dybest set ikke var interesseret i at have på min telefon. Der kan også enkeltvis vælges for hver kontakt, om de skal kunne ses. Hvis der er dobbelte kontakter, fx fra facebook og fra google-kontoen, så kan de flettes, så informationerne fra de to konti parres og bl.a. kontaktens billede parres med personens profilbillede på facebook.
Når der oprettes en ny kontakt, skal man vælge hvor kontakten skal gemmes. Jeg har mulighederne; google-konto, samsung-konto, SIM-kort, Microsoft Exchange og selve telefonen. For at gøre det nemt for mig selv i fremtiden, har jeg for vane at gemme dem på min google-konto, fordi det giver nem adgang til kontakterne senere hen, hvis jeg fx ikke vælger en Samsung telefon næste gang. For kontakterne kan der indtastes al relevant til irrelevant information – alt hvad hjertet begærer.
I kontaktapplikationen er der også indbygget en hurtig genvej til enten en meddelelse eller et opkald. Swipes der fra venstre mod højre, over en persons navn, vil man ringe op til personen og swipes der fra højre mod venstre, vil man gå til meddelelser, hvor man kan sende beskeder. Det virker overalt i telefonen, hvor der er en kontakts navn.
Telefondelen er opdelt i 4 kategorier, hvor den ene fører direkte ind til kontakter. De resterende 3 er Favoritter, herunder også hyppigt kontaktede, Logger, som holder styr på hvem du har været i kontakt med per SMS eller opkald, og et almindeligt tastatur. Man kan tilføje en kontakt blot ved at taste nummeret ind på tastaturet og tilføje til eksisterende kontakt eller opret ny – man behøver med andre ord ikke at gå ind i kontaktapplikationen for at tilføje. Det lyder måske lidt ligegyldigt, men med det vil jeg fortælle at på trods af alle de forskellige features telefonen er udstyret med, så er det også en simpel telefon med nem tilgang til det den nu engang skal kunne, nemlig lave et opkald. Og når vi snakker om opkald er det oplagt at snakke om lyden.
Jeg bruger ofte højtaler funktionen, som gør at telefonen kan ligge foran mig på bordet, uden jeg skal holde den op til øret. Jeg har endnu ikke oplevet, at dem jeg har været i kontakt med, ikke har kunnet høre mig, så den fanger lyden godt, på trods af afstanden. Jeg taler heller ikke højere end jeg normalt gør ved et opkald op til øret. Ved normalt opkald op til øret, er der god stemmegengivelse fra den jeg taler med, og opkaldsvolumen kan hæves betragteligt, hvis der skulle være noget i nærheden, der overdøver opkaldet. Under opkaldet er der nogle få muligheder; tilføj opkald, sæt på højtaler, sæt lydløs, forbind til bluetooth headset, åben tastatur, sæt på hold og afslut opkald. Jeg er ikke selv den store bruger af fx at tilføje opkald, men jeg ved at det inden for arbejdsøjemed bliver brugt flittigt i arbejdstiden. Som det kan ses på mit screenshot, så vises missede opkald i statusbaren øverst som et lille rødt telefonrør.
Som nogle af de nye features i telefonen, er der indbygget det Samsung kalder Direkte opkald og Smart alarm. Direkte opkald, fungerer sådan, at hvis man har en kontakt vist på skærmen, så skal man bare føre telefonen op til øret, og så vil man automatisk ringe til personen. Det er ikke den funktion jeg har brugt mest, men jeg har fanget mig selv i at løfte telefonen, hvis jeg var i gang med at taste en lang besked til personen, men i sidste ende tænkte, det var nemmere at ringe til personen, og her føltes det faktisk praktisk og naturligt. En funktion behøver ikke nødvendigvis at blive brugt hele tiden for at være brugbar.
Smart alarm sørger for at give et par diskrete vibrationer, hvis der er missede opkald eller beskeder, således man ikke går glip af vigtige beskeder. Det er en fin funktion, men den har også irriteret mig lidt, til tider. Hvis jeg fx er i gang med et opkald, så kan den stadig finde på at vibrere, hvis jeg bevæger telefonen, så den tror jeg løfter den op fra fx et bord.
Dette var den tredje anmeldelse ud af de i alt fire anmeldelser. I den sidste anmeldelse, vil jeg prøve at komme ind på alle de små ekstra finesser, som Samsung har proppet i telefonen. Det betyder også en lille opsummering eller uddybning af nogle af de funktioner jeg allerede har været inde på. Hvis der er nogle af de ekstra funktioner, som du har en ekstra interesse for, jeg skulle teste, må du endelig sige til.
Jeg kigger jævnligt på, om der er tilføjet kommentarer til artiklen.