Samsung Galaxy S3 test – brugernes dom over multimediefunktioner

Samsung Galaxy S3 test: Så er vores tre testere kommet til anden uge i testen af Samsung Galaxy S3. Denne gang står den på kamera, musik, GPS, browser,spil og video.

Samsung Galaxy S3 test – brugernes dom over multimediefunktioner

Samsung Galaxy S3 – testuge 2,  af Sigurd Brandt

Browseren på Samsung Galaxy S3 synes jeg kører fint. Fint ment på den måde, at den har nogle fejl, som jeg vil mene kan rettes op på i fremtidige software-opdateringer, men at den allerede kører tilfredsstillende.

Browseren kan åbnes direkte fra låseskærmen gennem en af de fire genveje, der er til rådighed. Trykker man på ikonet og fører det opad, så vil man gå direkte til browseren. Først og fremmest er det på områder som her, at den store skærm på 4,8” kommer til sin ret.

Teksten står knivskarpt, farverne gengives flot og der kan simpelthen ses mere af siden med mindre scrolling. Browseren kan have 8 faner aktiveret samtidig og skiftet mellem dem sker hurtigt og smertefrit.

Man kan vælge mellem at lave en ”zoom ud”-bevægelse, hvilket tager dig direkte fra hjemmesiden, såfremt du i forvejen er zoomet helt ud til en oversigt over de åbne faner. Herefter kan du bladre i dem som i et cover flow med et grafisk illustration over den hjemmeside, der er åben på fanen.

Samme sted kan man åbne flere faner, men man kan også vælge at åbne en såkaldt ”Inkognito”-fane. Det er en funktion, der tillader dig at surfe på nettet, uden at telefonen registrerer det i browser- eller søgeoversigten, og der bliver heller ikke gemt cookies på telefonen. (se screenshot).

 
Tekst på hjemmesider kan, ligesom over hele Android-platformen, kopieres ved at holde fingeren på det ønskede ord eller dele af en sætning, hvorefter muligheden for at kopiere, dele eller søge på ordet kommer frem.

Trykkes der på ”Indstillinger”-knappen kommer der endnu flere muligheder op. Bl.a. kan man tilføje siden til bogmærker, føje genveje til startskærm, dele siden gennem diverse sociale medier, søge efter ord m.m på siden, indstille så man kun ser hjemmesiden, som den ville blive vist på din computer, gemme til offline-læsning, printe siden og meget mere.

Det er alle funktioner, som jeg synes er praktiske og gode at have, og måden, hvorpå de er tilgængelige ved et enkelt tryk på ”Indstillinger” på forsiden af telefonen, giver  en hurtig adgang og en øget funktionalitet.

Der kan også gås dybere ned i indstillingerne til alt fra at skifte startside, indstille om den skal huske information til formularer på nettet, dvs. om den skal kunne udfylde formularer hurtigt med de gængse informationer som adresse m.m., til øget tilgængelighed for personer, som måske er svagtseende. Jeg går videre, inden jeg keder jer ihjel med alle de informationer.

Load-hastigheder virker til at variere en del mellem trådløst netværk og data netværket. Det er selvfølgelig også en af de ting, som ikke kun afhænger af, hvor gode komponenter, Samsung putter i telefonen, men i lige så høj grad af netværkets kvalitet, være det sig enten trådløst internet eller data netværket fra din serviceudbyder.

Jeg har min daglige gang i København, hvilket betyder, at telefonen for det meste fortæller mig, at der er fuldt signal. Både på Wi-Fi og over data netværket oplever jeg respektable loading-tider, men for det meste med en klar forskel på Wi-Fi og data netværket. Data netværket lader til tider vente lidt på sig, efter jeg har tastet adressen ind, som om den skal tænke over, hvad jeg har bedt den om, men så går det også hurtigt derefter.

Det oplever jeg ikke over det trådløse netværk. Jeg bliver simpelthen nødt til at tilskrive den problematik til netværket. Jeg har desværre ikke mulighed for at teste den på andre mobile netværk, men jeg har en ide om, at det er netværket og ikke telefonen, der er skyld i ventetiden.

webbrowsr

Hvad angår følsomheden, når jeg er på en side, så er telefonen meget responsiv. Den reagerer på den mindste berøring og zoom ind/zoom ud sker uden nogen hakken.

Når jeg zoom ud efter at have været zoomet helt ind, går der et splitsekund, hvor telefonen lige skal loade det materiale, som ikke var synligt, da jeg zoomede ind, men det sker stort set samtidig med jeg slipper fingrene på skærmen.

Jeg kunne godt tænke mig, at Samsung gjorde scrollingen lidt mere kontinuerlig end den er. Når jeg scroller på en side for at komme forbi et par artikler eller lignende, og giver slip, så er det som om, at browseren sætter bremsen i og stopper scrollingen relativt hurtigt efter. Det gælder faktisk generelt for telefonen. Jeg ved, de kan lave det anderledes, for det kører ”løsere” på min Galaxy Note. Dette er en smagssag, lige som folk er meget blandede omkring, hvor sensitiv éns mus skal være til computeren. Jeg er mere til den sensitive side.

En ting, der irriterer ved browseren, er, når jeg dobbelt-tapper for at få browseren til at autojustere til en tekstboks på en hjemmeside. Det virker konsekvent til, at telefonen zoomer for langt eller skævt ind og jeg må zoome lidt ud igen eller justere billedet for at kunne se hele teksten. Dette er også et gennemgående problem for min Galaxy Note, og noget jeg tror nemt kan fikses med en softwareopdatering, og det må de meget gerne gøre. Som sidenote kan jeg lige nævne, at jeg prøvede Google Chrome browseren til telefonen, og der autojusterer den perfekt. Det er også en mulighed.

Browseren gør generelt et godt stykke arbejde. Den er godt integreret med Googles søge-widget, og smarte funktioner, f.eks. at man kan søge direkte i adressefeltet øger også funktionaliteten. Efter et par få justeringer fra Samsungs side, som jeg håber, der kommer, så har denne telefon bestemt en god browser. Det gælder for denne browser som med stort set al anden elektronik – bruges der 5 minutter på at sætte sig ind i hvad den kan, så vinder man rigtig meget tid i længden. For at være ærlig, så gik det først op for mig, hvor brugbar ”Del siden”-funktionen var, efter jeg skulle sidde og skrive dette afsnit. Før kopierede jeg hjemmesidens adresse og derefter ind i ny app for at dele siden.
Musik

Til Galaxy S3 følger der et par hvide in-ear høretelefoner med “noise cancelling” (mener jeg man kalder dem) gummidutter på. Der følger ekstra ørestykker med i forskellige størrelser, så der er større chance for at få nogen, der passer. Personligt, så falder den type høretelefoner næsten altid ud af mit højre øre, så jeg er ikke så begejstret for modellen, men det skal ikke afholde andre fra at synes om dem.

Høretelefonerne fungerer også som headset, og sammen med mikrofonen sidder der volumenknapper og en start/stop-knap for musikken som samtidig fungerer som ”næste nummer”, hvis man dobbeltklikker på den lige efter hinanden.

Det er helt sikkert et kærkomment tiltag at putte volumenknapper på selve høretelefonerne. Jeg kender det også fra min Note, og det er rigtig lækkert ikke at skulle grave i lommen for at stille på lydstyrken. Høretelefonerne spiller i hvert fald hæderligt, og gennem den indbyggede afspiller er der mange muligheder for at vælge lydprofilen – alt fra normal til rock, vocal,  cafe og til koncertsal. Der burde i hvert fald være en lydprofil, der appellerer til dig, hvis du kan lide at pille ved sådan noget. Jeg holder meget af musik, men jeg har aldrig været typen, der har ændret lydprofilen.

Når høretelefonerne tilsluttes telefonen, registrerer telefonen, at de er sat i, ved at vise et lille ikon i statusbaren, og der aktiveres automatisk et sæt genveje i ”rul ned”-menuen. Disse genveje er Musikafspiller, Videoafspiller, Radio, YouTube og Game Hub. Jeg synes, det er en rigtig fin feature, med den hurtige tilgang til relevante programmer. Når musikken spiller, vil der ligeledes være en mulighed for pause og skifte nummer i samme menu.

Som bruger af en nyere Samsung-mobil, så har man muligheden for at hente app’en Music Hub fra Samsung Apps. Det er en pendant til iTunes, hvor iPhone-brugere har mulighed for at downloade musik. Et album koster mellem 8-10 euro (ca. 60-75kr), fra hvad jeg lige umiddelbart kan se derinde. En simpel service, der giver adgang til ny musik uden at skulle ind over computeren.

Jeg nævnte kort tidligere, at høretelefonerne spillede hæderligt. Jeg har også prøvet med et par lidt dyrere Philips on-ear høretelefoner, og for en almindelig bruger som mig, så er der ikke rigtig noget at klage over. Gengivelsen synes jeg står skarpt. Jeg har desværre ikke prøvet HTC’s ”Beats Audio”, så det kan jeg ikke sammenligne med.

Måden man kan høre musik på, er som udgangspunkt gennem den indbyggede musikafspiller eller over radioen. Radioen kræver høretelefoner, fordi de bruges som antenne. Signalet i radioen er for det meste godt selv om ledningen fra høretelefonerne sidder under flere lag tøj. Der er mulighed for at søge efter alle radiokanaler i området og derefter kan der gemmes op til 12 kanaler som favoritter med hurtig tilgang til dem, så der ikke skal søges på ny hver gang.

Musikafspilleren er bygget op på en måde, jeg vil tillade mig at kalde standard. Der kan vælges mellem en visning af alle sange, albums og kunstnere. Der er derudover mulighed for at lave spillelister, men så er der også mulighed for at dele musikken med andre telefoner i nærheden. En anden sjov feature er ”Musiktorv”. Musiktorv er inddelt efter 4 akser; passioneret, fortryllende, glædelig og rolig.

musik

Så kan man ellers trykke på det eller de felter, som man synes passer éns stemningsleje i øjeblikket, og så vælger musiktorvet et nummer på telefonen, som nogenlunde passer til de aktiverede felter. Jeg kunne forestille mig, at det her er en feature, jeg ville sidde og lege med, hvis jeg sad i bussen eller på længere tog-ture. En sjov måde, hvorpå man kan vælge musik, i stedet for at gå ind og vælge den kunstner, man altid plejer. Selvom man selv har lagt musikken over, så kender du sikkert godt til, at man alligevel er tilbøjelig til at vælge den samme kunstner igen og igen.

Jeg brugte musikafspilleren ret aktivt en dag, med on-off brug over en periode på ca. 8 timer, samtidig med jeg søgte rundt på nettet fra tid til anden og spillede lidt spil for at slå tid ihjel, og der var stadig 17% (ned fra 87%) batteri tilbage, da jeg kom hjem. Det synes jeg faktisk er et udmærket resultat.

Samsung Galaxy S3 bliver i Danmark solgt med 16 GB plads, og med et par film, en masse billeder og tilsvarende mængde musik, så fyldes telefonen op. Det problem kan løses relativt hurtigt, ved at telefonen understøtter hukommelseskort på op til 32 GB, hvilket dermed kan øge den samlede kapacitet til 48 GB.

I kraft af telefonen kører på Android, vil der være et utal af måder, hvorpå du kan ændre/personliggøre telefonen, hvis du ikke skulle være tilfreds med det Samsung har leveret fra fabrikken, men jeg ser umiddelbart ikke nogen grund til at skifte det ud.

Video
Jeg har haft lidt problemer med at få en video over på telefonen, men der ligger en video fra fabrikkens side. Selvfølgelig vil sådan en video se godt ud, for ellers ville den ikke ligge der som et eksempel, men for pokker, hvor ser den altså godt ud. Jeg kan ikke rose skærmen nok for både dens størrelse samt kvaliteten af den.

Telefonen har en funktion, hvor man kan gøre skærmbilledet af filmen mindre, og gå ud af selve afspilleren, mens videoen kører videre. Så kan man søge på nettet, tjekke indstillinger, ja alt hvad du har lyst til. Vinduet flyttes bare ved at holde nede på det og panorere rundt med det. Vil man tilbage til fuld skærmvisning trykker man bare på det.
Vil jeg bruge det? Nej.

Det er en sjov måde at vise alle hestene under motorhjelmen, jeg synes bare det virker mere oplagt at sætte videoen på pause, ordne det der skal ordnes, og så gå tilbage til filmen og se den på fuld skærm og nyde oplevelsen der, i stedet for at have et halvt øje på filmen, mens mit fokus reelt set ligger på den opgave som nu engang var årsag til jeg gik ud af filmen.

Telefonen husker det sted, jeg stoppede filmen, og når jeg går tilbage starter filmen op nøjagtigt fra, hvor jeg stoppede den. Det virker bare mere naturligt på mig.

Spil

For at se, hvordan Galaxy S3 klarer sig, når det kommer til spil, valgte jeg at fokusere på to spil primært, som kræver lidt mere af telefonen end de typiske Angry Birds, Cut the Rope og Wordfeud, som sikkert klinger familiært i ørerne på de fleste. Jeg synes godt, jeg kan tillade mig det, fordi spillene giver tilfredsstillende spilleoplevelse på stort set alle enheder, der understøtter dem. De to spil, jeg valgte at afprøve, var ”Blood and Glory” og ”Grand Theft Auto III” (GTA III). Begge spil er tilpas grafiktunge spil, og det kræver, at telefonen har en god indmad for en god spiloplevelse.

Grand Theft Auto-serien er en række spil, de fleste kender. I hvert fald de fleste drenge. Omkring årsskiftet kom GTA III til mobilen, og det er dybest set det samme spil, der kom ud til computeren i sin tid. Spillet kræver en del skærmplads for at fungere optimalt, fordi spillet har mange funktioner i begge sider af skærmen. Det er, udover det, et stort spil af sin slags til en mobil enhed, og der er meget at holde styr på, da game playet er en såkaldt ”open world” – dvs. man ikke er tvunget til at tage missioner hele tiden og følge en fast linje gennem spillet, men at man kan bevæge sig frit, stjæle biler, lege taxi chauffør, køre som politibetjent eller redde mennesker som ambulancekører.
 
Jeg har oplevet på min Note, at når jeg har siddet og spillet i længere tid, så bliver telefonen varm, og transaktionen mellem f.eks. at køre ud af en lige vej og lige pludselig trække håndbremsen i et sving, får spillet til at hakke en lille smule. Når jeg har spillet GTA III på Galaxy S3, har jeg oplevet, at telefonen bliver lun på bagsiden, men telefonen bliver ikke på noget tidspunkt ubehagelig at sidde med. At telefonen bliver varm er uundgåelig, da det jo presser telefonens hardware, og holder det i et jævnt højt niveau over en længere periode. Jeg har endnu ikke oplevet, at spillet er begyndt at hakke på telefonen, og det er på trods af, at jeg har sat alle indstillinger til det højeste, jeg kunne. Det er her alle de vanvittige specifikationer skinner igennem – og gør det med glans. Som sagt, så kræver spillet ret meget skærmplads, for der er funktioner i begge sider af skærmen, og man skal kunne bruge alle funktioner og stadig kunne se, hvad der sker i spillet. På det her punkt kommer den 4,8 tommer store skærm til sin ret. På trods af, at spillet nogle gange kan hakke lidt på min Note, vil jeg ikke sige, at spilleoplevelsen slår min Note, pga. Notens dejlige store skærm, men jeg vil helt sikkert sige, at de to mobiler begge tilbyder en fremragende spilleoplevelse, og jeg føler mig rigtig godt underholdt.

spil

Hvis der kommer et opkald, mens jeg sidder og spiller, så sættes spillet på pause, og når opkaldet er færdigt, kan jeg gå direkte tilbage til, hvor jeg kom fra uden at skulle vente på at spillet loader. Jeg kunne forestille mig det er her, vi som forbrugere kan nyde godt af den 1GB RAM telefonen er udstyret med – det er ikke længere bare tal, men de har en funktion vi, som forbrugere, kan glæde os over.

Blood and Glory, det andet spil jeg testede, er et simpelt ”hack and slash” spil, men med et ret højt grafikniveau. Man er her gladiator i en svunden tid, og skal slås i forskellige turneringer. Game playet er ikke sindssygt avanceret, ja det er faktisk ret simpelt. Der er få kombinationer, modstanderne bliver sværere og sværere, og for hver vunden kamp og turnering får man XP, stiger i levels, samt sølv/guld, som kan bruges til at købe nyt udstyr. Grunden til, jeg synes det kunne være sjovt at afprøve på Galaxy S3, er, både fordi det er ret vanedannende, men også fordi spillet forudsætter, at man reagerer hurtigt for at undgå at blive ramt. Spillet tager lidt lang tid at loade, men game playet fungerer.
For at jeg føler, jeg får en god spilleoplevelse, skal telefonen ikke fjerne fokus fra spillet, men lade spillet stjæle fokus fra telefonen. Sagt med andre ord; det er det, der sker på skærmen, som er i centrum. Det sker bedst, når telefonen fungerer som den skal, og det gør Galaxy S3 her. Jeg ville gerne kunne påpege et kritikpunkt eller to under denne kategori, men jeg har umiddelbart ikke kunne finde et. For en god ordens skyld kan jeg også sige, at Angry Birds m.fl. nævnt først selvfølgelig også kører perfekt.

GPS
Jeg dyrker en del sport og tager ofte en løbetur. I den forbindelse prøvede jeg at tage Galaxy S3 med ud på en løbetur for at se, hvor godt den kunne holde GPS-signalet, og hvor præcist den kunne måle ruten.

Til at hjælpe mig brugte jeg applikationen Endomondo (pro). Endomondo giver bl.a. distance, tid (inklusiv split tider), kalorier forbrændt og en grafisk oversigt over ruten. Det, jeg synes, der er interessant at kigge på her, er hvor godt GPS’en registrerer de små finesser som retningsskift. Efter min bedste overbevisning kan de fleste GPS’ere registrere ruten i det store hele og ramme distancen nogenlunde præcist, så Galaxy S3 må konkurrere på et dybere niveau. Jeg er ikke en ørn inden for GPS-teknologi, men fra hvad jeg kan forstå på teknologien, så burde teknologien GLONASS, som Galaxy S3 har indbygget, give et forbedret signal samt positionering over andre enheder, som blot har en GPS-chip i sig.

Jeg vil godt sige til at starte med, at selve distancen passer ret godt. Når jeg måler ruten op på computeren får jeg 7,02 km og på telefonen er det 7,04 km. Altså ca. 20m til forskel. Det er ikke mange skridt og i min verden acceptabelt. Kigger jeg derimod på Endomondos kortoversigt over min rute, begynder jeg at undre mig over præcisionen. Jeg skal ikke kunne sige, om det er en fejl i Endomondo eller om det er fejlende GPS-signal, men som screen shottet herunder viser, så er ruten langt fra præcist registreret. Jeg løb på den inderste sti langs vandet, men GPS’en har registreret mig som løbende et helt andet sted, og den skærer også hjørner af. Det må jeg sige skuffer mig.

Det virker ikke til, at GPS’en fungerer meget bedre end de andre telefoner, jeg har ejet, f.eks. som Galaxy S (første version), som  gjorde det samme. Jeg har desværre ikke haft tid til at tage flere løbeture og teste telefonen med andre lignende apps, men Endomondo er ret anerkendt og må kunne tages for gode varer. Min rute består kort fortalt af en tur ned ad Tagensvej, hvor jeg tager en løbetur rundt om Sortedams Sø, løber tilbage af samme vej, ind forbi Rigshospitalet og en tur rundt om fælledparken og hjem igen af samme vej.

Disse screenshots viser en, i mine øjne, stor afvigelse fra, hvad der burde være to linjer lige oven i hinanden.

gps1

gps2

gpd3

Jeg ved ikke, hvor meget jeg kan forvente af en mobil GPS-enhed, men i de områder, hvor jeg løber, under testen, burde der være optimale muligheder for et godt signal, da der er lige vej til åben himmel under hele turen. Omvendt så er selve distancen tæt på identisk og tiden samt kalorier forbrændt, passer også fint, så det er ikke en undskyldning for ikke at tage en løbetur med telefonen ;).

Hvad angår det praktiske med en telefon på 4,8 tommer i et armbånd, mens jeg løber en tur, så kan jeg fortælle, at den til at starte med føltes lidt tung, men efter 10-20 skridt, lagde jeg ikke mærke til den længere. Jeg løber ellers aldrig med min mobiltelefon som måler, men det var super hurtigt at vende sig til. Jeg kan også godt lide incitamentet til at gøre det bedre og bedre, fordi jeg kan se det nøjagtige resultat bagefter og sammenligne med tidligere resultater.

Skal GPS’en bruges i dagligdagen til at finde en butik, se hvor du er henne eller noget helt tredje, så skal min vurdering ovenover ikke påvirke din beslutning om at købe telefonen. På det niveau fungerer GPS’en præcist, og den er indbygget med kompas, så når du står med telefonen i hånden, så vil du i Maps kunne se hvilken vej telefonen pejer og derved se hvor du skal gå hen.

 
Kamera
Kameraet var i centrum, da telefonen blev præsenteret. Den skulle bl.a. kunne tage adskillige billeder og blandt dem alle vælge det bedste. Derudover skulle det kunne tage billeder i ”burst mode”, hvor der tages op til 20 billeder hurtigt efter hinanden og optage i fuld HD (1080p).

Jeg har taget en lidt anden tilgang til testen af kameraet. Jeg dyrker selv kampsport, og jeg synes, det kunne være sjovt at se, hvor hurtigt telefonen i grunden kunne tage de burst billeder, og om telefonen faktisk kunne tage en masse billeder af en hurtig teknik og vælge det bedste billede.

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

15

Til sidst prøvede vi også en kort sekvens med videooptagelse af mig, der laver en sammensætning af tre teknikker, for at se, om kameraet får det hele med. Det er næsten samme række teknikker, jeg laver på billederne, som jeg laver i videoen, men for at videoen ikke kun skulle vare 2 sekunder, så satte jeg et ekstra spark på. Jeg synes, det er meget sjovt at sammenligne billederne med videoen, for så får jeg et meget godt billede af, hvor hurtigt billederne bliver taget. Telefonen var ikke i stand til at vælge ”det bedste billede” ud fra en række af billeder, som alle skiftede i bevægelse hele tiden. På sin vis kan jeg også godt forstå kompleksiteten, der ligger i det. Til gengæld kom der et ret godt resultat ud af det, bare med burst billederne. Man kan se teknikken i små brudstykker, med et kort interval mellem hver. Der er også nogen billeder, hvor det er tydeligt, at bevægelsen går hurtigere end på andre billeder og derfor er der ”sket mere” siden det forrige billede, men alt om alt, så har kameraet fanget det godt. Vurder selv, om du synes det er tilfredsstillende, ved at sammenligne billederne med videoen.

 Jeg skulle have noget hjælp til at filme og tage billederne af mig til træning, og telefonen fik en del rosende ord med på vejen. Der blev bl.a. kommenteret på farverne, som de mente var rigtig flot gengivet, designet af telefonen blev rost, og den ene prøvede i øvrigt at overtale mig til at bytte telefon.

Igen, lig GPS, så er jeg ikke nok inde i kameraer og billedkvalitet, til at gå ned i en dybere analyse af de enkelte aspekter af et billede. Den vinkel, jeg kan tage på det, er, om jeg vil være tilfreds med de billeder kameraet producerer, og det vil jeg. Jeg legede lidt med kameraet, da jeg sad på min seng på et tidspunkt, og ved et tilfælde får jeg taget et billede af mit dynebetræk. Det sjove er, at billedet faktisk viser sig at være rigtig godt, hvis jeg selv skal sige det, til at vise graden af detaljer, som kameraet er i stand til at opfange.

 Dynebetrækket er meget fintmasket, og jeg skal sidde med det helt op til øjnene, for at se samme detaljerigdom, som billedet her viser.
 
dyne

Kameraet er udstyret med autofokus, hvilket betyder, at det konstant vil prøve at stille skarpt, når du bevæger telefonen rundt. Med udløserknappen kan med endvidere holde den nede, som var det en knap på et normalt digitalt kamera, hvor den først stiller skarpt, og når fingeren løftes fra skærmen tages billedet. Jeg nævnte i første del af min anmeldelse, at alle billederne jeg tager med kameraet automatisk bliver uploadet til min Dropbox-konto, og jeg kan kun sige, at jeg er blevet endnu mere begejstret for den funktion.

Jeg var tidligere vant til at tage billederne, for derefter at sende dem til mig selv over mailen. Jeg har så siden hen fundet ud af, at den feature er en Dropbox-feature, men med de ekstra 50GB plads jeg fik på min Dropbox med Samsung Galaxy S3, er der i hvert fald plads til dem. Ingenlunde skal den feature ikke undervurderes. Billederne overføres kun, når telefonen er på et Wi-Fi-netværk.

Indstillingsmulighederne er talrige; vælg mellem forskellige effekter på billederne, mellem autofokus, makro eller ansigtdetektering, billedstabilisator og meget mere. Den oprindelige opløsning, kameraet tager billeder med, er svimlende 3264×2448. Det betyder også at billederne fylder en del, men de er lækre at se på.
Du kan herunder se et 180 grader panorama billede taget med telefonen:

Det var anden etape. Som sagt er jeg lydhør overfor forslag til, hvad I godt kunne tænke jer, jeg undersøgte på telefonen, så jeg får dækket så manges behov som muligt.

Fortsættelse følger

Sagen er ikke slut. Vi har fulgt op på tematikken. Redaktionen holdt fast i sin interesse i tematikken. 29/6/2012 publicerede vi en artikel der belyste emnet Nye fede funktioner klar til Lumia 800 og Lumia 710 – Læs mere her. Tjek de seneste nyheder om emnet her.