Samsung Galaxy S4 Mini kan komme allerede til maj

Der går allerede mange rygter om Samsung Galaxy S IV og nu forlyder det, at Galaxy S IV mini kommer allerede til maj.

Samsung Galaxy S4 Mini kan komme allerede til maj

Samsung ventede mange måneder med at sende en mini-version ud på markedet af deres populære Galaxy S III. Nu lyder rygterne, at Samsung ændrer strategi, når det gælder lanceringen af en mini-version af den kommende Samsung Galaxy S IV.

Rygterne siger nemlig, at den kommer allerede en måned efter lanceringen af Galaxy S IV, der forventes at ramme markedet til april.

Vi ved endnu intet om specifikationerne for Galaxy S IV, men mini-versionen får naturligvis en mindre skærm, der formentlig også har lavere opløsning. Derudover kan vi også forvente, at den får dårligere specifikationer generelt, for eksempel når det kommer til kameraet og sikkert også når det gælder datahastigheder.

Samsung dropper formentlig at vise Galaxy S IV frem på Mobile World Congress, og lancerer den i stedet ved et specielt event kun for den umiddelbart efter.

Du kan læse vores test af Samsung Galaxy S III Mini her – her finder du svar på, hvorfor vi ikke var specielt begejstrede for den mindre og mere skrabede version af Galaxy S III.