Samsung Galaxy S5 har skjult babyalarm
Samsung Galaxy S5 skulle ramme butikkerne den 11. april verden over og den har mange funktioner, blandt andet en pulsmåler, helse-appen S Health og den er også vandafvisende.
Nu har tech-bloggen SoyaCincau fundet en anden funktion, som slet ikke blev nævnt under præsentationen. Galaxy S5 har nemlig en “baby crying detector” indbygget i softwaren. Med den funktion registrerer telefonen, hvis et barn eller en baby græder og så kan gøre en opmærksom på det. Baby-alarmen fungerer dog kun sammen med Samsung Galaxy Gear, der er Samsungs smartwatch.
Ifølge SoyaCincau er funktionen ment som en hjælp til forældre, men ikke som en medicinsk enhed eller som erstatning for menneskelig omsorg. Det er formentlig noget, Samsung er nødt til skrive af retslige hensyn.
Prissammenligning: Bedste pris Samsung Galaxy S5