Samsung Galaxy S5 vs LG G3

To af de hotteste Androids lige nu er Samsung Galaxy S5 og LG G3 – vi sætter de to stævne i stor duel.

Samsung Galaxy S5 vs LG G3

Samsung Galaxy S5 vs LG G3: Samsung Galaxy S5 og LG G3 har mange ting tilfældes – hjemlandet er Sydkorea, de kører begge med Android, de har begge store skærme og går grundlæggende også efter de samme købere.

Men der er også markante forskelle. Vi kortlægger her de vigtigste for at give dig vejledning til, hvad du bør gå efter for at finde en mobil, der passer til dit behov – hvis valget altså står mellem disse to modeller.

Vi tester ud fra følgende kriterier:

  • Design
  • Skærm
  • Brugerflade
  • Opkobling
  • Multimedie
  • Batteri
  • Lyd og beskeder
  • Øvrige funktioner
  • Smæk for skillingen

Vi lægger ud med designet og på de følgende sider kan du læse, hvordan telefonerne klarer sig i de andre kategorier.

Samsung Galaxy S5 vs LG G3: Design

Samsung Galaxy S5 har med rette fået kritik for at være for plastikagtig i sin konstruktion – da den blev lanceret kostede den godt 5.000 kroner og til den pris var der ganske enkelt for meget discount over den og det imiterede læderlook på bagsiden skulle få den til at virke lidt mere eksklusiv, men det har næsten den modsatte effekt.

I dag er det mere til at leve med, nu den står i en pris fra knap 4.000 kroner. Til gengæld kan coveret tages af, så man let kan isætte hukommelseskort og selv skifte batteri. Konstruktionen af telefonen gør også, at den er vandtæt. Så særlig design-køn er den ikke, men derimod er den meget praktisk.

LG G3 er faktisk også lavet i plastik, men LG har formået at give den et betydeligt mere eksklusivt udtryk, hvor bagsiden ligner børstet metal.

Forsiden er næsten lutter skærm og alt i alt har den et betydeligt mere lækkert udtryk end konkurrenten. Bagcoveret kan også tages af, så man let kan udskifte batteriet selv.

 

Lg G3 måler 146,3 x 74,6 x 8,9 millimeter og vejer 149 gram, mens Galaxy S5 måler 142 x 72,5 x 8,1 millimeter og vejer 145 gram. Der er mere eller mindre dødt løb på den front, trods en lidt større skærm på LG G3.

G3 er derimod ikke vandtæt, så man må gøre op med sig selv, hvad man foretrækker. Det pæne eller det vandtætte. G3 har tænd/sluk tast og volumentaster på bagsiden og de fungerer betydeligt bedre end på LG G2. Jeg synes faktisk det giver god mening at have dem på bagsiden på G3, da de opleves lettere at betjene.

Karakter Galaxy S5: 4/5
Karakter G3: 4/5

Billig Samsung Galaxy S5 – se bedste pris

Billig LG G3 – se bedste pris

Efterfølgende nyt om temaet

Siden redaktionen publicerede denne nyhed er der kommer nyt i sagen. Steen Jørgensen kunne ikke lade sagen ligge. 13/8/2014 gik vi videre med artiklen; Samsung Galaxy Alpha – design i fokus – Historien kan læses her. Emnet er absolut ikke dødt. Klik her for at læse de seneste nyheder..