Samsung Galaxy S5 vs LG G3

To af de hotteste Androids lige nu er Samsung Galaxy S5 og LG G3 – vi sætter de to stævne i stor duel.

Samsung Galaxy S5 vs LG G3

Samsung Galaxy S5 vs LG G3: Øvrige funktioner

Her kommer vi til et punkt, hvor mobilproducenterne ofte oplever kritik. Ofte er mobiler i dag fyldt med såkaldt bloatware, altså producentens egne programmer, som meget ofte ikke bidrager med noget til de fleste brugere –og ofte kan de ikke afinstalleres. Men vi ser også anden funktionalitet, som mange heller ikke har brug for.

På Galaxy S5 har vi for eksempel pulsmåleren på bagsiden som et eksempel på unødig fyld. Den virker ikke praktisk i brug og går man op i at kunne måle ens puls, ville man nok bruge noget udstyr, man har større garanti for giver rigtige resultater.

Ligeledes er fingeraftryksscanneren på Galaxy S5 heller ikke meget bevendt i dagligdagen og den svinger meget i brugen.

Galaxy S5 har USB 3.0 mod kun USB 2.0 i G3. Overfører man store filer, så betyder det i teorien 10 hurtigere overførsel til Galaxy S5. Det synes jeg måske ikke helt passer i praksis, men det går i hvert fald langt hurtigere at overføre en stor fil til Galaxy S5 end til LG G3.

Galaxy S5 giver 50 GB gratis opbevaring i Dropbox i to år. LG giver 50 GB gratis opbevaring hos Box i et år.

LG G3 har FM-radio, det har Galaxy S5 ikke. Grundlæggende trækker det ned for Galaxy S5, at man som køber må betale for funktioner som pulsmåler og fingeraftryksscanner, når sandsynligheden for, at man vil bruge den slags funktioner, er ret lille.

Begge modeller har ellers hurtige og brugbare genveje til mange dagligdags funktioner ved at man trækker et “gardin” ned øverst fra skærmen.

Karakter Samsung Galaxy S5: 3/5
Karakter LG G3: 4/5

Samsung Galaxy S5 vs LG G3: Smæk for skillingen
Galaxy S5 kom ud på markedet tilbage i april, mens LG G3 kun har et par måneder på bagen herhjemme. Alligevel er LG G3 billigere end Galaxy S5 – vi sammenholder her 16 GB versionerne med hinanden.

Uden abonnement kan man i dag købe LG G3 til under 3.700 kroner, mens Galaxy S5 står til cirka 3.900 kroner.

Sammenholder man med den samlede brugeroplevelse i begge modeller, så giver LG G3 mest smæk for skillingen. Galaxy S5 vil for mange ting og slipper ikke lige heldig fra dem alle, mens LG G3 i større grad virker som en mere helstøbt oplevelse.

Karakter Samsung Galaxy S5: 3/5
Karakter LG G3: 5/5

Vi kårer den samlede vinder på næste og sidste side.

Billig Samsung Galaxy S5 – se bedste pris

Billig LG G3 – se bedste pris

Efterfølgende nyt om temaet

Siden redaktionen publicerede denne nyhed er der kommer nyt i sagen. Steen Jørgensen kunne ikke lade sagen ligge. 13/8/2014 gik vi videre med artiklen; Samsung Galaxy Alpha – design i fokus – Historien kan læses her. Emnet er absolut ikke dødt. Klik her for at læse de seneste nyheder..