Samsung Galaxy S8 solgt i 20 millioner eksemplarer
Tilbage i juli var der analytikere der mente, at salget af Samsung Galaxy S8 var betydeligt svagere end salget af Galaxy S7 i samme periode sidste år. Efterfølgende var Samsungs direktør DJ Koh ude og sige, at S8 havde solgt 15 procent bedre uden dog at sætte præcise salgstal på.
Samsung har også udtalt, at S8 har solgt dobbelt så godt nogle steder rundt om i verden.
Se også: Den billigste Samsung Galaxy S8
Galaxy S8 solgt i 20 millioner eksemplarer
Analysefirmaet Strategy Analytics vil dog gerne sætte tal på deres vurdering af salget af S8. De er kommet fra til, at Samsung i snit har solgt 278.000 eksemplarer af telefonen om dagen siden lanceringen og det betyder, at Samsung har solgt over 20 millioner eksemplarer af Galaxy S8 ind til nu.
Selvom S8 egentlig ikke er forfærdelig meget bedre end forgængeren, så har den fået et nyt design og mere skærmflade end S7 uden at være meget større ret fysisk og det kan meget vel være en af de væsentligste årsager. S8 kommer i en version med skærm på 5,8 tommer og en med 6,2 tommer, så man får store skærme, der egner sig godt til tv-serier, spil og andre former for underholdning.
Samsung S7 har i øvrigt rundt 55 millioner solgte eksemplarer i alt og med den start, S8 har fået på salget, forventer vi, at de salgstal bliver overgået.
Se også: Den billigste Samsung Galaxy S7 edge
Note 8 er næste blockbuster-mobil
Samsung fik voldsomme ridser i lakken med fadæsen med Galaxy Note 7, der som bekendt brød ud i brand og blev trukket helt ud af markedet, men noget tyder på, at Samsung forlængst er blevet tilgivet. Derfor kan de også med rette sætte næsen op efter et rigtig godt salg af den kommende Note 8, der får dual kamera som den store opdatering. Den bliver præsenteret inden for et par uger.
Se også: Test af Samsung mobiler