Samsung: Hver anden mobilskærm er OLED i 2013

Samsung har taget et nærmere kig ind i krystalkuglen, og spået at hver anden mobilskærm vil være af typen OLED i år 2013.

Samsung: Hver anden mobilskærm er OLED i 2013

Koreanske Samsung er verdens nuværende største producent af såkaldte active-matrix OLED-skærme, og netop Samsung udtalte sig for nylig om fremtiden inden for skærme i mobiltelefoner og smartphones.

Ifølge Samsung vil markedet for smartphones fordoble i løbet af de kommende år, og efterspørgslen for trykfølsomme skærme vil stige i takt med dette.

Samsung mener, at OLED er vejen frem på grund af den tyndere tykkelse, langt bedre billede og lavere strømforbrug. Desværre kan en OLED-skærm ikke holde lige så længe som en traditionel TFT-skærm, og den er også markant dyrere at producere.

Alligevel spår Samsung, at halvdelen af alle mobiltelefoner inden for de næste fem år vil gøre brug af en OLED-skærm. Samsung er verdens næststørste mobilproducent og denne udtalelse kunne være et tydeligt tegn på, at Samsung i fremtiden selv vil satse på denne teknologi, præcis som de gjorde i Samsung i8910 Omnia HD.