Samsung i samarbejde med smækre Beyoncé

Samsung har netop offentliggjort et nyt samarbejde med den smækre sangfugl Beyoncé. Samarbejdet kommer i kølvandet på lanceringen af Samsungs nye Ultra Edition.

Samsung i samarbejde med smækre Beyoncé

Samarbejdet har i første omgang fokus på mobiltelefonen Samsung F300, som den amerikanske stjerne skal promovere i en række nye reklamefilm, annoncer, på turneer og i andre sammenhænge.

Er man f.eks. fan af Beyoncé, er der noget at se frem til, hvis man køber en af Samsungs nye Ultra Music-mobiler. Hittet "Irresplaceable" følger nemlig med i mobiltelefonen.

– Vores Ultra Music-mobiltelefoner er som skabt til mobile brugere, der gerne vil have yndlingsmusikken med i mobilen. Vi tror på, at produkternes kombination af suveræn lydkvalitet og brugervenlige funktionstaster til musikfunktionerne vil sætte nye standarder på markedet for musikmobiler, siger Geesung Choi, ny administrerende direktør for Samsung Telekom.

Samarbejdet giver Samsung mulighed for at lade mobile brugere i Norden deltage i konkurrencen om backstage-billetter til Beyoncés kommende koncerter, der finder sted i Sverige, Norge og Danmark henholdsvis den 3., 4. og 5. maj.