Samsung indtager Danmark med fire nye modeller

[OPDATERET] Det bliver et varmt efterår. Samsung har netop lanceret fire nye modeller, der rammer det danske marked til oktober. Målet er at blive nummer to i verden.

Samsung indtager Danmark med fire nye modeller

På et stort europæisk pressemøde, har Samsung netop lanceret fire nye modeller, der skal bane vejen for Samsung i Danmark. Der er tale om fire modeller, der rammer konsumentmarkedet (privatmarkedet, red.) allerede til oktober.

SGH-X100 er modellen der skal tage fat i de unge. Med 40 polyfiniske ringetoner, 65.000 farver, MMS, JAVA og indbygget skærm skal modellen nok sætte fart i markedet med en masse features og en pris på omkring 1500 kroner.

SGH-X600 er storebroderen til X100. Den har indbygget VGA-kamera og blitz. Derudover indeholder den stort set det samme som X100. Prisen på X600 ventes at blive omkring 2500 kroner.

SGH-E700 er designmodellen og verdens første klaptelefon uden antenne. Det er også samtidig den første model med den nye OLED skærm. Modellen har indbygget VGA-kamera med zoom. Prismæssigt lander E700 på omkring 3500 kroner.

P400 er efterfølgeren til V200. P400 har både drejeligt kamera samt drejeligt display. Modellen bliver Samsungs dyreste til omkring 4000 kroner.

Der kommer mange flere informationer om de nye modeller i løbet af kort tid – naturligvis her på Mobil.