Samsung klar med 2 GHz processor

Koreanske Samsung arbejder på en processor, der potentielt kan åbne op for helt nye verdener på mobilfronten.

Samsung klar med 2 GHz processor

Samsungs seneste processor kaldes for Exynos 5250, og er baseret på en ARM Cortex A15-processor. Den er udviklet til tablets, men man kunne alligevel godt forestille sig, at den ender i mindre bærbare computere. Og herfra bliver det en smule teknisk…

Processoren har to kerner, og begge yder op til 2,0 GHz. Ifølge Samsung er den nye procesor dobbelt så hurtig som en Cortex A9-baseret processor på 1,5 GHz per kerne. Hukommelsensbåndbredden er desuden på imponerende 12,8 GBs, hvilket er dobbelt så meget som Intels nyeste Atom-processorer.

I fremtiden vil skærme få en langt højere betydning end i dag. Det vil være normalt med ultrahøje skærmopløsninger, og for at kunne benytte den slags opløsninger, skal man have en kraftig grafikløsning.

Grafikløsningen i Exynos 5250 understøtter opløsninger op til 2560 x 1600 pixels. Der er også mulighed for HDMI-udgang. Grafikdelen er i øvrigt fire gange kraftigere end det man finder i en Cortex A9 på 1,5 GHz.

Der er ingen tvivl om at Samsung vil bruge processoren til fremtidige tablets med Windows 8 – måske endda Android-tablets. De forventer i hvert fald at starte masseproduktion af processoren i andet kvartal 2012.